Første skridt mod Final 4: Nu er der 1/8-finaler i pokalen

Fem dage med pokalbold venter forude, når hold lige fra 3. Division til Volleyligaen tager første skridt på vejen mod Final 4 i pokalturneringens 1/8-finaler. Ni hold skal sorteres fra allerede i denne uge. Den 18. og 19. december fortsætter succesen fra sidste år, når der er Final 4 i Frederiksberg Hallen. Der er otte…

:


Fem dage med pokalbold venter forude, når hold lige fra 3. Division til Volleyligaen tager første skridt på vejen mod Final 4 i pokalturneringens 1/8-finaler. Ni hold skal sorteres fra allerede i denne uge.

Den 18. og 19. december fortsætter succesen fra sidste år, når der er Final 4 i Frederiksberg Hallen. Der er otte billetter på højkant, og der venter flere af divisionsholdene en ordentlig mundfuld, når de støder sammen med Volleyliga-mandskaberne i pokalturneringens 1/8-finaler.

En af de største favoritter er sidste års DM-bronzevindere Marienlyst, som på udebane møder KSV fra 3. Divisions Øst. Derudover får Nordenskov UIF fra 2. Division Vest sit at se til, når Hvidovre VK, der var i Final 4 sidste sæson, gæster Helle Hallerne.

VIND BILLETTER OG HOTEL TIL FINAL 4
Dansk Volleyball Forbund udlodder 4 billetter til pokalfinalerne lørdag den 19. december samt overnatning for 4 personer på Comfort Hotel Vesterbro fra lørdag den 19. til søndag 20. december.

For at deltage i konkurrencen skal du gætte, hvilke fire damehold og hvilke fire herrehold, som kvalificerer sig til Final 4 i Frederiksberg Hallen den 18.-19. december.

Du deltager ved at sende dit bud på de otte hold senest fredag den 30. oktober til jak@volleyball.dk.
Skriv KONKURRENCE i emnefeltet.

Når de otte Final 4-hold er fundet, trækker vi lod blandt de besvarelser med flest rigtige.

Vinderen får direkte besked.

Du kan også vælge at købe dine billetter til Final 4 allerede nu. Der er fri entré i Frederiksberg Hallen til semifinalerne den 18. december, mens billetter til pokalfinalerne lørdag den 19. december kan købes her.

PROGRAM 1/8-FINALER
20/10, 20:30: Himmelev VK – Amager VK, Trekronerhallen (herrer)
21/10, 20:00: IF Lyseng – ASV Århus, Rundhøjhallen (herrer)
21/10, 20:00: Frederiksberg Volley – Amager VK, Bülowsvejhallen (damer)
22/10, 19:30: VK Vestsjælland – Middelfart VK, Korsørhallen (herrer)
22/10, 20:00: Farum-Holte – Lyngby-Gladsaxe Volley, Ny Holtehal (herrer)
24/10, 11:00: Gentofte Volley – VK Vestsjælland, Kildeskovshal 1 (damer)
24/10, 16:00: KSV – Boldklubben Marienlyst, Idrætshuset (herrer)
25/10, 12:00: Nordenskov UIF – Hvidovre VK, Helle Hallerne (herrer)
25/10, 14:00: Midtfyn VK – Ishøj Volley, Midtfyns Fritidscenter (herrer)

Læs også om Dansk Volleyball Galla 2015 den 19. december her.
Se de billige priser på hotelovernatning på Comfort Hotel Vesterbro her.
Book en Final 4 fanbus her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ