1.000 så Volleyligapremieren på Dreamsports.tv

Den nye sportstreamingkanal Dreamsports.tv åbnede med et dobbeltbrag i søndags, og små 1.000 klikkede ind og så med på de to premierekampe i Volleyligaen. Gense begge kampe i arkivet ganske gratis. Der blev ikke streamet bare én, men hele to kampe fra 1. runde af den nye Volleyligasæson på Dreamsports.tv. Interessen var stor for at…

:


Den nye sportstreamingkanal Dreamsports.tv åbnede med et dobbeltbrag i søndags, og små 1.000 klikkede ind og så med på de to premierekampe i Volleyligaen. Gense begge kampe i arkivet ganske gratis.

Der blev ikke streamet bare én, men hele to kampe fra 1. runde af den nye Volleyligasæson på Dreamsports.tv.

Interessen var stor for at følge kampene fra Danmarks bedste volleyballrække direkte på enten mobil, tablet eller PC. 962 så den ene eller begge kampe fra Marienlyst Centret direkte på Dreamsports.tv.

”Vi er utrolig glade for den store interesse, der har været for vores nye samarbejde med Dreamsports.tv. Mediebilledet udvikler sig meget, meget hurtigt, og denne aftale kom på plads med kort varsel. På den baggrund er vi ekstremt glade for de høje seertal til de første streaminger fra Volleyligaen,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund.

”Vi håber på sigt, at streaming af volleyball kan vokse sig større, og vi i samarbejde med Dreamsports.tv kan udvikle og forbedre konceptet. Vi har ambitioner om at udvikle sendefladen og fremadrettet streame udvalgte begivenheder lige fra Volleyligaen, Final 4, de nye play-off grupper, DM-finalerne, landskampe, europæiske kampe og meget mere,” siger han.

Første kamp på Dreamsports.tv var mellem sidste års nr. 3 og 4 i hos damerne, Fortuna Odense mod Holte IF, mens anden kamp var mellem de forsvarende Danmarksmestre hos herrerne, Gentofte, som gæstede sidste års bronzevindere og førsteudfordrerne til DM-guldet Marienlyst. 

Klik direkte videre Dreamsports.tv og se kampene i arkivet her. Kampene ligger i forlængelse af hinanden.

Næste kamp på Dreamsports.tv er DM-revanche mellem Gentofte og Middelfart lørdag den 17. oktober klokken 15:00. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ