Volleyherrerne i storform jagter vigtige ranglistepoint mod Østrig

Danmark har hjemmebanefordel, når de i sidste runde af European League tager imod den nye arvefjerne Østrig i Aarhus. Der skal to sejre i hus, så danskerne kan få den bedst mulige seedning til næste års EM-kvalifikation. Der er tale om et nyt arvefjendeopgør, idet det er tredje år i træk, Danmark krydser klinger med…

:


Danmark har hjemmebanefordel, når de i sidste runde af European League tager imod den nye arvefjerne Østrig i Aarhus. Der skal to sejre i hus, så danskerne kan få den bedst mulige seedning til næste års EM-kvalifikation.

Der er tale om et nyt arvefjendeopgør, idet det er tredje år i træk, Danmark krydser klinger med Østrig i European League. De danske volleyherrer er bagud 2-3 i det indbyrdes European League-regnskab, og holdene ligger inden sidste spillerunde side om side i Gruppe A med to sejre hver.

Østrigerne har flest point, men da antallet af sejre tæller mere end antallet af point, kan danskerne med to hjemmebanesejre overhale østrigerne og snuppe 4. pladsen i gruppen, hvilket sikrer flere præmiepenge og ranglistepoint.

”Der er uhyre meget på spil i kampene mod Østrig. European League har fra start af været den platform, hvor vi har skullet forme holdet til næste års EM-kvalifikation. Drengene har præsteret rigtig godt mod stærke modstandere. Nu skal vi vinde mod Østrig, så vi sikrer os flest mulige ranglistepoint og dermed den bedst det mulige udgangspunkt for lodtrækningen til EM-kvalifikationen,” siger landstræner Mikael Trolle.

Lige nu er det østrigerne, der smiler, da de ligger over Danmark i Gruppe A. Men det smil ser landstræneren frem til at skulle tørre af østrigernes læber i de mest oplagte rammer, Smilets By:

”Holdet er i storform. Vi har formået at presse alle topholdene i gruppen. Nu ser vi frem til at afslutte European League i Aarhus med nogle gode kampe mod Østrig. Jeg håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi Ceres Arena og give landsholdet samme fantastiske opbakning, som vi oplevede ved 1/8-finalen ved EM i 2013,” siger Mikael Trolle.

Danmark spiller mod Østrig lørdag den 8. august klokken 16:00 og søndag den 9. august klokken 16:00.
Billetter til kampene kan købes her. Medlemmer med guld- og sølvkort har gratis adgang.
Kampene vises direkte på Volley TV i samsending med Kanal Sport.

Del nyhed

LÆS OGSÅ