Dannebrog faldt ikke ned

  European League, 5. runde, 2. kamp: Estland – Danmark  3:1 (25-21, 30-28, 29-31, 25-19) Tallin Arena, Tallin   Anden kamp mod Estland. Déjà vu. Estland kom sikkert først til både 8 og 16 i første sæt. Med Danmark bagud med 2-3 det meste af tiden. Efter sidste tekniske timeout vendte spillet. Danmark fik presset…

:


 

European League, 5. runde, 2. kamp: Estland – Danmark  3:1 (25-21, 30-28, 29-31, 25-19) Tallin Arena, Tallin

 

Anden kamp mod Estland. Déjà vu. Estland kom sikkert først til både 8 og 16 i første sæt. Med Danmark bagud med 2-3 det meste af tiden. Efter sidste tekniske timeout vendte spillet. Danmark fik presset mere i serven og en velspillende Peter Trolle fik sin angreb ind, ligesom et par veltimede angreb over midten fik Estland på hælene. De fire vi var bagud blev til lige og denne stilling holdt til 21-21. Derfra slog de små marginaler til. Én ud, et par dårlige modtagning, en blok og sættet gik til Estland. Men trods alt meget bedre første sæt end gårsdagens kamp.
 
Estlands hæver, Toobal, gør en forskel. Med mange korrekte valg, præcise hævninger, selv i pressede situationer, satte han den danske blok på prøve. Eller i perioder manglende blok. En tendens der allerede sås i kampen fredag. Det ligger i detaljen, og de danske hævninger lå bare det nemmere for den estiske blok. Danmark krøb langsomt op efter (de obligatoriske 16-12) godt hjulpet af nogle deciderede sjuskede estiske server og varieret dansk angrebsspil. De sidste nervepirrende bolde til slutresultatet 30-28, desværre til Estland, gør spillet spændende – ikke nødvendigvis velspillet. Det kunne lige så godt være faldet ud til vores fordel.
 
200 i timen. Killblok, gode pressede server og dertil en skarpretter i Mads Møllgaard på kanten og Danmark først til 8.  Præcis nogle af de ting coach Mikael Trolle efterlyste til dagens kamp startede 3. sæt. Estland kæmpede sig tilbage, og selv med point i hver bold, bølgede slaget frem og tilbage helt til slut. Danmark holdt godt ind af nogle gode server af Rune Huss og nogle overordentlig velkomne blokader. Ved stillingen 24-22, med en fremragende blokade af Axel Jacobsen, troede vi lige – men Estland forstod at fastholde spændingen og krøb op på 24-24. 27-27 og Peter Trolle holdt os inde i kampen. Danmark holdt sine sideouts og sættet endte med en velfortjent dansk gevinst på 31-29. Velfortjent på indædt fight og en klart bedre serv og blok.
 
Modsat de tre første sæt kom ingen af holdene sådan rigtigt afgørende foran, før ved stillingen 18-14 hvor Estland trak fra. Især styret af deres hæver. Ikke at vi spillede dårligt, men man skal trods alt huske at Estland er den tand bedre.
 
Mikael Trolle udtaler om kampen:”Vi spiller meget bedre i dag. Spillerne følger i store dele af kampen det oplæg vi lagde for dem. En klar tendens gennem European League kampene er at vi spiller bedre og bedre. Det er dog svært mod et af Europas bedre hold og især deres hæver er i perioder outstanding og afgørende for kampen. Jeg synes vi har god grund til at være tilfredse”.  
 
Her i Tallinn, hvor Dannebrog eget sigende faldt ned for snart 800 år siden, den gang med dansk sejr, gik den ikke denne gang. Her i Estland mener man dog at de designede Dannebrog og Valdemar Sejr har sikkert fundet det på slagmarken og har opildnet sine styrker. Sådan gik det ikke denne gang.
 

DANMARKS STARTOPSTILLING
Hæver:

Axel Jacobsen (San Juan – ARG)


Centre:

Aske Mørkeberg Sørensen (Gentofte Volley – DEN)

Rune Rye Huss (Marienlyst – DEN)


Venstrekant:

Peter jensen (Menen – BEL)

Mads Møllgaard (Gentofte Volley – DEN)


Højrekant:

Peter Trolle Bonnesen (Gentofte Volley – DEN)


Libero:

Ibrahim Alievski(Gentofte Volley – DEN)


ØVRIG TRUP:

Casper Olesen (Grøndal – DEN)

Steen Lyngø Sørensen (US Conflans Andresy – FRA)

Simon Ostenfeld Bitsch (Middelfart – DEN)

Kristian Knudsen (Cann Volley – FRA)

 

Danmarks program*
Dette års European League spilles over seks weekender. Gruppespillet afvikles fra den 4. juli til den 9. august og slutter af med Final 4 i weekenden den 15.-16. august. Kampene afvikles som såkaldte double-headers, hvor hjemmeholdet spiller kamp to dage i træk mod samme modstander. Nummer 1 og 2 går videre fra puljen til Final 4 i Polen.


1. runde 4.-5. juli (Antvorskovhallen, Slagelse):

4. juli: Danmark – Polen: 0:3 (22-25, 21-25, 14-25)

5. juli: Danmark – Polen: 0:3 (15-25, 19-25, 16-25)

 

2. runde 10.-11. juli:

10 juli: Israel – Danmark: 0-3 (19-25, 21-25, 23-25)

11 juli: Israel – Danmark: 3-0 (19-25, 21-25, 23-25)


3. runde 18.-19. juli: Danmark sidder over

 

4. runde 25.-26. juli: 25 juli:

Makedonien – Danmark: 2-3 (27-29, 25-18, 25-17, 22-25, 16-18)
26 juli: Makedonien – Danmark: 3-1 (25-16, 22-25, 25-18, 26-24)

 

5. runde 31. juli – 1. august: 31. juli

31. juli – Estland – Danmark  3:0 (25-17, 25-16, 25-23)

1. august Estland – Danmark 3:1 (25-21, 30-28, 29-31, 25-19)


6. runde 8.-9. august (Ceres Arena, Aarhus): Danmark – Østrig


* Der tages forbehold for ændring af kamptider.

Del nyhed

LÆS OGSÅ