Efter en 12 timers lang rejse ankom det danske herrelandshold i dag til Tel Aviv for at spille European League kampe mod Israel, fredag og lørdag.
Desværre viste den afgørende test under træningen at Frederik Mikelsons, pga. en pludselig opstået skadeikke bliver klar til at spille de to kampe. Det betyder at Simon Bitsch trækker i liberotrøjen og at Daniel Thomsen glider ind i 12-mands truppen.
”Det er ærgerligt at vi ikke kan benytte Fredrik, da han under træningen har vist takter, der mindede om det høje niveau han præsterede på under EM i Danmark i 2013. Men når vores fysioterapeut Henrik Kjær vurderer, at det ikke vil være godt for Frederiks knæ at spille, er der selvfølgelig ikke noget valg,” siger landstræner Mikael Trolle.
“Når nu situationen er som den er, bliver det spændende at se Simon Bitsch i rollen som libero. Jeg er sikker på at han kan bidrage positivt til holdet, også på denne position. Uanset hvad ser vi frem til to kompetitive kampe mod Israel,” siger han.