Volley i skolen udvikler sig til Funball

200 volleyballnets er i løbet af den sidste halvanden måned sat op på 60 skolers grønne arealer landet over, som en del af Dansk Volleyball Forbunds projekt Volley i skolen. I Nordenskov har eleverne opfundet deres eget spil, Funball. Næsbjerg Skole i Nordenskov er en af de skoler, som har fået opstillet net i forbindelse…

:


200 volleyballnets er i løbet af den sidste halvanden måned sat op på 60 skolers grønne arealer landet over, som en del af Dansk Volleyball Forbunds projekt Volley i skolen. I Nordenskov har eleverne opfundet deres eget spil, Funball.

Næsbjerg Skole i Nordenskov er en af de skoler, som har fået opstillet net i forbindelse med projekt ”Volley i skolen”.

Her fortæller lærer Lis Randeris Andersen, at eleverne har taget godt imod nettene. Faktisk har de selv opfundet et spil, som de kalder ”Funball”.

”Spillet foregår på volleyballbanen, men bolden må modsat rigtig volley godt røre jorden én gang. Spillet er blevet yderst populært, fordi at der er gået præstige i at smide sig mest muligt efter bolden. Det er blevet sejt, at man kæmper, når man spiller Funball,” siger Lis Randeris Andersen.

Der har ikke været lærere inde over spillet. Det er noget, eleverne selv har udviklet. Skolen har senere planer om at lave deciderede forløb med de nye volleyballnet.

Næsbjerg Skole har også været til skolestævne i Nordenskov, hvor klasser fra hele kommunen mødes og spiller mod hinanden. I den forbindelse har eleverne igen selv taget initiativ til at trænet meget op til stævnet.

”Børnene er lige nu meget motiveret for at bruge nettene. Vi glæder os meget til at tage dem mere i brug,” siger Lis Randeris Andersen.

Volley i skolen er støttet af Nordea-fonden.

Del nyhed

LÆS OGSÅ