Danmark trippelsejrer i første European League-testkampe

De danske volleyherrer havde brandvarme hænder i deres første tre testkampe i forberedelserne frem mod European League. Tre sejre over Schweiz tegner godt både for nu og fremtiden, siger en glad landstræner. Fredag: Danmark-Schweiz: 3-1 (22-25, 25-15, 25-15, 25-19)Lørdag: Danmark-Schweiz: 3-2 (25-22, 19-25, 19-25, 25-15, 15-13)Søndag: Danmark-Schweiz: 3-0 (30-28, 25-18, 25-20) Herrelandsholdet i volleyball har…

:


De danske volleyherrer havde brandvarme hænder i deres første tre testkampe i forberedelserne frem mod European League. Tre sejre over Schweiz tegner godt både for nu og fremtiden, siger en glad landstræner.

Fredag: Danmark-Schweiz: 3-1 (22-25, 25-15, 25-15, 25-19)
Lørdag: Danmark-Schweiz: 3-2 (25-22, 19-25, 19-25, 25-15, 15-13)
Søndag: Danmark-Schweiz: 3-0 (30-28, 25-18, 25-20)

Herrelandsholdet i volleyball har taget hul på forberedelserne frem mod European League, hvor verdensmestrene Polen venter den 4. og 5. juli i Antvorskovhallen i Slagelse.

Og volleyherrerne viste rigtig gode takter i de første testkampe, hvor Schweiz blev banket i Kildeskovshallens gulv tre gange på tre dage.

“De tre sejre over Schweiz har været en perfekt start på landsholdssæsonen. Holdet har vist meget fine takter, og det er tydeligt, at holdet har et meget stort potentiale, så der er al mulig grund til optimisme,” siger landstræner Mikael Trolle.

“Hvis vi lykkes med at holde potentialet fuldt ud, vil vi i fremtiden kunne se et dansk landshold, som vil kunne tage et skridt yderligere op at ranglisten mod fremtidige slutrunder,” siger han.

“Vi er kun lige startet denne rejse. Årets European League bliver en udviklingsplatform, hvor vi gerne vil skabe det præstationsniveau i vores spil, som på længere sigt vil betyde, at vi er med i feltet af hold, som kan kvalificere sig til EM 2017 i Polen”.

Landsholdet fortsætter forberedelserne frem mod European League med tre testkampe i Letland i næste weekend.

Del nyhed

LÆS OGSÅ