Kanon danmarkspremiere på Volley Challenge

Der blev hoppet, danset og testet på livet løs, da SlotsArkaderne i Hillerød havde Danmarkspremiere på Volley Challenge. Et helt nyt koncept så dagens lys for allerførste gang i weekenden, da børn og barnlige sjæle kunne teste deres volleyballevner af på forskellige træningsstationer og udfordre hinanden med store smil til følge. Selv om sommersolen var…

:


Der blev hoppet, danset og testet på livet løs, da SlotsArkaderne i Hillerød havde Danmarkspremiere på Volley Challenge.

Et helt nyt koncept så dagens lys for allerførste gang i weekenden, da børn og barnlige sjæle kunne teste deres volleyballevner af på forskellige træningsstationer og udfordre hinanden med store smil til følge.

Selv om sommersolen var ved at have fat udenfor, var der masser af besøgende inden for i SlotsArkaderne i Hillerød, der som de første i Danmark havde Volley Challenge på besøg.

En af dem var Marcus Skovgaard på 13 år, der sammen med to kammerater udfordrede hinanden på teststationen, hvor det gjaldt om at teste ens smashhøjde:

”Det var vildt sjovt. Vi havde en konkurrence, hvor vi skulle se, hvem der kunne hoppe højest. Jeg hoppede 230 centimeter. Det sjoveste var måske der, hvor man skulle hoppe op på skamlen. Der hoppede jeg helt op på den højeste på 60 centimeter,” siger Marcus Skovgaard, der vil overveje, om han skal begynde til Kidsvolley.

Det var også et stort hit, at der var fire landsholdsspillere forbi SlotsArkaderne, som udfordrede gæsterne og viste dem, hvor højt ’den ægte vare’ springer.

”Det var en rigtig god danmarkspremiere på Volley Challenge. Jeg er glad for, at der så mange forbi de forskellige aktiviteter. Folk strømmede til og begyndte helt af sig selv at prøve kræfter med de forskellige teststationer,” siger Thomas Bjørn-Lüthi, event manager i Dansk Volleyball Forbund.

Forretningerne i SlotsArkaderne havde sponsoreret gaver, som de handlende kunne vinde de tre gange, der blev spillet Kidsvolley Bingo.

Vil man vide mere om Volley Challenge, så kontakt venligst:

Thomas Bjørn-Lüthi
Event Manager
Dansk Volleyball Forbund

Tlf: 61 30 39 41
Email: Event@volleyball.dk

Del nyhed

LÆS OGSÅ