Blomstrende ligastjerner i ny guldkamp

I morgen samles landets 16 bedste U21-hold til en kamp om DM-guld over tre intense dage. Elitechefen forventer tætte dueller om danmarksmesterskabet. Randers Arena lægger for første gang gulv til U21 DM, der begynder den 1. maj. Randers Arena har den store fordel, at alle kampe kan spilles på langbane. Elitechef i Dansk Volleyball Forbund…

:


I morgen samles landets 16 bedste U21-hold til en kamp om DM-guld over tre intense dage. Elitechefen forventer tætte dueller om danmarksmesterskabet.

Randers Arena lægger for første gang gulv til U21 DM, der begynder den 1. maj. Randers Arena har den store fordel, at alle kampe kan spilles på langbane.

Elitechef i Dansk Volleyball Forbund Sven Brix ser frem til et U21 DM med rigtig mange gode hold både på pige- og drengesiden.

”U21 DM er sportsligt uhyre interessant, da mange af spillerne til dagligt optræder i Volleyligaen. Det er et utroligt stærkt besat U21 DM med mange blomstrende ligastjerner, hvoraf mange af dem har vundet medaljer ved det nyligt afsluttede DM,” siger Sven Brix.

Hos pigerne står kampen mellem Team Køge, Ikast KFUM, Fortuna Odense, Gentofte Volley, BRH Gladby, DHV Odense, BVC Esbjerg og Holstebro KFUM.

Hos drengene kæmper Lyngby-Gladsaxe, Randers Novo, Gentofte Volley, Hvidovre-Køge, DHV Odense, Kolding-Middelfart, VK Vestsjælland og Hornsyld IF (wild card).

Første kamp spilles fredag klokken 15:00, mens finalerne spilles søndag eftermiddag. Pigernes finale spilles klokken 13:00, mens drengenes finale spilles klokken 15:00.

Se hele kampprogrammet og læs mere her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ