Semifinalebrag – direkte på din skærm

Holte skal forsøge at smide grus i den velsmurte Brøndby-maskine i aftenens DM-semifinale i kvindernes Volleyliga, som kan ses direkte på www.kanalsport.dk med optakt fra kl. 18:55. Presset ligger på værterne fra Holte IF, når der tirsdag aften kl. 19:00 fløjtes op til den anden DM-semifinale i serien mod de suveræne grundspilsvindere fra Brøndby VK.…

:


Holte skal forsøge at smide grus i den velsmurte Brøndby-maskine i aftenens DM-semifinale i kvindernes Volleyliga, som kan ses direkte på www.kanalsport.dk med optakt fra kl. 18:55.

Presset ligger på værterne fra Holte IF, når der tirsdag aften kl. 19:00 fløjtes op til den anden DM-semifinale i serien mod de suveræne grundspilsvindere fra Brøndby VK.

I de to holds første møde i lørdags viste de forsvarende danske mestre ingen nåde og gjorde forholdsvis kort proces. Spørgsmålet er så, om de kan fortsætte de imponerede takter og tage andet stik senere i aften?

Anders Frank, kommentator hos Kanalsport.dk, påpeger forud for kampen, at Brøndby umiddelbart ligner det bedste af de to hold. Holte er dog ikke helt uden chancer på hjemmebane.

”Brøndby var dominerende i de to holds første semifinale, som de vandt 3-0 i sæt. Med Danmarks på papiret bedste hold vil de formentlig også gå ind til anden kamp i semifinaleserien med momentum på sin side. De er favoritter, og vinder de i Holte, har jeg svært ved ikke at se dem i årets finale. Men Holte er gode hjemme, og historisk set har de stået i semifinalen 28 år i streg. Uanset hvad er det endnu et slag mellem de seneste års ubestridte dominanser i dansk damevolley. Det bliver utrolig spændende,” siger Anders Frank.

Han forklarer i samme forbindelse, hvad der skal lykkes for Holte-pigerne, hvis de skal have en chance for at overraske imod Brøndby.

”Holtes chancer ligger i at få smadret Brøndbys modtagning. Kan de ikke det, så har de ikke mange muligheder for igen at stå i en DM-finale. Får Brøndbys hæver Eva Bang lov til at hæve uden pres, så bliver det en hurtig og særdeles hård kamp for Holte. Som de ikke kan vinde. Så nøgleordet er servepres, de skal skyde hul på Brøndbys modtagning. Heri ligger vejen til sejr,” fastslår Anders Frank, som fremhæver flere af de to holds spillere forud for DM-semifinalen.

”Der er så mange dygtige spillere i aktion tirsdag. På Brøndbys hold giver det nærmest ikke mening at hive nogen specifik frem. De er for første gang i mange år, synes jeg, et sammentømret hold. Derfor er de så svære at have med at gøre. Holte har lidt længere mellem snapsene, det jeg glæder mig mest til at se fra dem er, hvordan de unge spillere klarer presset i semifinalen. Freja Huss, Nora Møllgaard og Clara Vieira, har de niveauet til at bære det her hold i en finale? Jeg tror det ikke. Ikke endnu i hvert fald. Men de skal præstere, hvis Holte skal vinde,” slutter Anders Frank.

Klik ind på www.kanalsport.dk tirsdag aften fra kl. 18:55, hvor det andet DM-semifinalebrag imellem Holte If og Brøndby VK vises direkte. Det er ganske gratis at se med – alt det kræver, er en brugerprofil på sitet.

Del nyhed

LÆS OGSÅ