Ekstra plus på drama-kontoen i aftenens live-kamp

Tre hold kan i aften spille sig i Volleyligaens semifinaler. Det kræver en sejr på hjemmebane. Kanalsport.dk viser en yderst interessant kvartfinale imellem Holte IF og Team Køge Volley direkte. Volleyligaens slutspil er nu for alvor skudt i gang – med deltagelse af flere forventningsfulde mandskaber, der kæmper for at finde formen til de afgørende…

:


Tre hold kan i aften spille sig i Volleyligaens semifinaler. Det kræver en sejr på hjemmebane. Kanalsport.dk viser en yderst interessant kvartfinale imellem Holte IF og Team Køge Volley direkte.

Volleyligaens slutspil er nu for alvor skudt i gang – med deltagelse af flere forventningsfulde mandskaber, der kæmper for at finde formen til de afgørende kampe.

Tirsdag aften skal sidste sæsons DM-sølvvindere fra Holte IF således forsøge at spille sig ét skridt nærmere dette års medaljeskammel.

Team Køge er modstanderen, som givetvis har en forhåbning om at smide grus i den efterhånden velsmurte Holte-maskine. Første møde de to imellem endte 1-3 i Holtes favør, hvorfor de med en sejr i returopgøret kan spille sig i DM-semifinalen.

KanalSport-kommentator Anders Frank er da heller ikke bleg for at tildele Holte favoritværdigheden forud for aftenens kvartfinaleopgør. Han påpeger dog, at Team Køge har værktøjerne, der kan drille hjemmeholdet.

”Der venter os et potentielt utroligt spændende opgør, hvor Holte naturligvis er favoritter. Men ingen tvivl om at de skal være på vagt. For Køge er et hold, der med sit stabile og dygtige servepres kan drille de fleste. Med en sejr kan Holte spille sig i semifinalen, derfor bliver det naturligvis også et vanvittigt seværdigt opgør. De her knald-eller-fald-kampe giver altid lidt ekstra plus på drama-kontoen,” siger Anders Frank forud for kampen.

Seerne på Kanalsport.dk kan se frem til at se flere spændende profiler i aktion i forbindelse med aftenens kamp. Dog kan Holte-mandskabet ifølge Anders Frank umiddelbart glæde sig over at have de største af slagsen.

”Det er klart hjemmeholdet, der indeholder de største profiler. Især hæver Caitlyn Nyhus er på sine bedste dage en af ligaens fremmeste på sin position. Men også holdets to centerspillere fra landsholdet, Daugaard og Mygind Grønfeldt, er nogle af Danmarks allerbedste. Hos Køge er det kollektivet, der skal bære holdet videre i slutpillet. Dog er de to døtre af cheftræner Sven Brix, Laura og Emma, et par af mange talenter på det unge mandskab,” lyder det fra Kanalsport-kommentatoren.

Se aftenens anden og muligvis sidste kvartfinale imellem Holte IF og Team Køge Volley LIVE på www.kanalsport.dk fra kl. 18:55.

Husk desuden, at du ligeledes kan spille LIVE på kampen, hvor www.bet25.dk står klar med et større udvalg af interessante specials på de to hold allerede nu.

Øvrige kvartfinaler er Gentofte – Randers hos herrerne og Fortuna Odense – Aarhus hos damerne.

Del nyhed

LÆS OGSÅ