En ny skjorte, sandaler til sommerferien – og så en gang Kidsvolley. Nu bliver shoppingturen en sjov oplevelse for hele familien.
Det store Kidsvolley træningsstadion er en sjov og aktiv oplevelse, som skal gøre hele familiens shoppingtur lidt hyggeligere, samtidig med at flere får øjnene op for Kidsvolley.
”Kidsvolley er allerede meget udbredt i Danmark, hvor 32.000 elever hvert år deltager i vores skolestævner. Vi vil meget gerne promovere sporten yderligere, og det gør vi med Det store Kidsvolley træningsstadion. Det er en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med sporten i kombination med, at man alligevel er ude og handle med familien,” siger Peter Morell, bredde- og udviklingschef i Dansk Volleyball Forbund.
Det store Kidsvolley træningsstadion kan placeres både udendørs i gågaden, på et grønt areal, indenfor på centertorvet eller langs centrets gange.
Det Store Træningsstadion er henvendt til børn og unge, der får en aktiv oplevelse på familiens shoppingtur. Ungerne kan blandt andet prøve kræfter med ti sjove teststationer, hvor de blandt andet kan teste, hvor højt de kan hoppe, hvor hurtigt de kan sprinte fem meter og hvor hårdt de kan smashe en volleyball.
Vil man vide mere om Det store Kidsvolley træningsstadion, så kontakt venligst:
Thomas Bjørn-Lüthi
Event Manager
Dansk Volleyball Forbund
Tlf: 61 30 39 41
Email: Event@volleyball.dk