Danmark HU19 – Portugal
3-0 (25-23, 25-20, 25-10)
HU19 mandskabet leverede endnu en stor præstation i Hristo Botev sportscenter i Sofia i dag og denne gang holdt det hele vejen og gav en overraskende sikker 3-0 sejr. I modsætning til gårsdagens kamp havde det danske hold et rigtig godt kendskab til portugiserne fra trænings turneringen i Spanien og det første kamp i går, så det var et velforberedt dansk hold der gik på banen i dag.
Udover det taktiske oplæg havde trænerteamet arbejdet meget med, at få holdet indstillet mentalt og i det rette spændingsniveau, da holdet tidligere netop har svinget meget på netop dette område og lad det være sagt med det samme holdet leverede en top præstation på alle parametre i dag.
I første sæt starter holdene med at spille fint sideout spil og følges ad, men dog med Danmark i front med et eller to point og danskerne går således først til begge tekniske timeouts 8-6 og 16-15. Spillet fungere rigtig fint i denne periode og hæver Anders Als har fine arbejdsbetingelser og kan nemt variere angrebsspillet med god effekt.
Et par gode server fra Portugal skaber dog problemer for de danske drenge og ved stillingen 18-21 tages der timeout, hvor aftalerne gentages og fokus rettes ind igen. Herefter følger særdeles stabile modtagninger fra kant Nicolaj Hjort og libero Mathias Spendrup Petersen og skarpe pointgivende angreb fra anfør Oscar Møllgaard. I den tætte afslutning viser Rasmus Mikelsons hvorfor han er valgt som diagonal, nu da han ikke kan spille hæver positionen, og sætter et par solide kill bloks der afgør sættet i dansk farvør til 25-23.
Den tætte sæt sejr havde for alvor givet de danske troen på, at man kunne levere et resultat og side byttet betød blot at holdet forsatte de fine takter fra afslutningen af første sæt. Modtagningen fungerede upåklageligt og centerspillerene Kasper Helverskov & Simon Andersen begyndte også at sætte deres præg på kampen dels med gode angreb eller aggressive centertræk der bandt de portugisiske center blokader på midten og skabte god muligheder for kanterne. Danskerne slår hurtigt et hul på 3-4 point og fører igen ved de to tekniske timeouts 8-5 & 16-13 og på intet tidspunkt formår Portugal at true den danske føring som holder hele vejen til en relativ sikker sæt gevinst på 25-21.
Nu er det før sagt, at den farligste føring netop er 2-0 og med træningskampen in mente, hvor Danmark også havde bragt sig foran 2-0, var fokus i mellem andet og tredje sæt netop at bevare den koncentrerede indsats og det stabile mentale gear holdet havde udstrålet i de to første sæt. Hvis Head Coach Thomas Skifter Bertelsen havde været bekymret for fokus hos spillerene blev denne bekymring hurtigt gjort til skamme. Danmark starter tredje sæt med en forrygende 9-0 serie med server af hæver Als i kombination med sublimt blok & forsvar af alle mand. Dermed var sættet stort set afgjort inden det kom i gang. På intet tidspunkt slipper drengene koncentrationen eller fokus på at gøre arbejdet færdig og det konstante malende pres maser alt energi og vilje ud af modstanderholdet og leder til en knusende sætsejr på 25-10 og dermed kampen med 3-0.
I dag er der virkelig tale om en holdpræstation, vi havde et rigtig godt oplæg og taktik til, hvordan vi gerne ville spille Portugal udtaler Head Coach Thomas Skifter Bertelsen efter kampen, at det så lykkes i sådan en grad som er tilfældet i dag skyldes ene og alene spillerne der virkelig levere en flot præstation i dag på meget højt niveau. Jeg er meget glad på deres vegne, men samtidig er det nu vigtig at holde fødderne på jorden og gøre os klar til den næste opgave i morgen.
Der venter nemlig endnu en svær kamp mod Slovenien der senere i dag har tabt til værterne fra Bulgarien. Dette nederlag betyder Slovenien har udspillet sin rolle i turneringen, men det danske mandskab pludselig har en realistisk chance for at slutte som 2’er i puljen. Det kræver dog en sejr i morgendagens kamp – om det så er nok til at blive en af de bedst 2’er må vi se på efterfølgende fokus er rettet på at forberede holdet til Slovenien, så må vi tag matematikken bagefter udtaler Head coachen.
Startopstilling
Hæver: Ander Als
Kanter: Oscar Møllgaard og Nikolaj Hjort
Center: Simon Øster Ellegaard Andersen & Kasper Helverskov
Diagonal: Rasmus Mikelsons
Libero: Mathias Spentrup Petersen