Herrelandsholdet slår Schweiz 3-0 i Novotel Cup

Det danske herrelandshold spiller i denne weekend nytårsturneringen Novotel Cup i Luxembourg mod Schweiz, Norge, Island og værterne fra Luxemborg. Herrelandsholdet leverede, i sin første kamp i turneringen, en overbevisende indsats mod Schweiz der blev besejret med 3-0 (25-23, 25-22, 25-16). Herrelandsholdet har siden 27. december ligget i træningslejr i Brøndby, og ankom i går…

:


Det danske herrelandshold spiller i denne weekend nytårsturneringen Novotel Cup i Luxembourg mod Schweiz, Norge, Island og værterne fra Luxemborg.

Herrelandsholdet leverede, i sin første kamp i turneringen, en overbevisende indsats mod Schweiz der blev besejret med 3-0 (25-23, 25-22, 25-16).

Herrelandsholdet har siden 27. december ligget i træningslejr i Brøndby, og ankom i går til nytårsturneringen i Luxemborg. Turneringen byder på fire kampe på tre dage, og bruges som en midtvejsevaluring af herrelandsholdet, som primært består af danske volleyliga spillere.

På trods af at holdet ikke har haft så mange dage til at forberede sig, leverede herrelandsholdet en klart godkendt indsats. Starten af kampen bar præg af mange pointgivende muligheder til Danmark, som desværre for ofte ikke blev udnytttet. Men som kampen skred frem blev mange elementer i spillet justeret, niveauet steg og holdet afsluttede kampen meget overbevisende. Peter Trolle Bonnesen blev holdets topscorer med 19 points, men alle på holdet leverede meget fine indsatser i de roller de fik tildelt. Foto af kampstatistikken er vedhæftet denne pressemeddelelse.

“Jeg er meget tilfreds med holdets indsats. Det er altid svært at åbne en turnering godt når holdet er nyetableret, og kun har haft få dages forberedelse. Jeg er imponeret over holdets evne til at justere sit spil under kampen, og selv tage et stort ansvar for de nødvendige optimeringer af vores spil. Et sådan hold er meget nemt at coache”, udtaler landstræner Mikael Trolle.

Nu venter Island i morgendagens kamp kl. 12.30, og tiden frem mod kampen står på restitution og taktisk forberedelse.

Livescore samt resultater fra kampene kan ses her:  
http://live.flvb.lu/online/www/home/FRE/index.html
http://www.flvb.lu/online/www/content/national/17/226/37398/37510/37516/FRE/index.html

Del nyhed

LÆS OGSÅ