Der er intet mindre end to topopgør på menuen i aften, når Fortuna Odense møder Brøndbys damer og Marienlyst støder sammen med Gentoftes herrer i Volleyligaen. Samtidig trækkes der lod til Final Four. Se det hele på Kanal Sport.
Der er lagt i ovnen til en intens volleyballaften, når Kanal Sport fra klokken 18.30 blænder op for topopgøret i damernes Volleyliga mellem Fortuna Odense og Brøndby VK. Begge hold er ubesejrede i sæsonen og indtager henholdsvis 1. og 2. pladsen i ligaen. Bet25 har gæsterne som favoritter med odds1.20 på en sejr, mens Fortuna giver pengene 4.05 gange igen.
Men som om det ikke var nok, så overlader damerne gulvet til herrerne og endnu et brag klokken 20.15, når sidste års DM-finalister Marienlyst og Gentofte mødes. Bet25 har hjemmeholdet som favoritter med odds 1.65, mens en Gentofte-sejr giver 2.25.
Alle fire hold er også klar til den nye store Final Four i Frederiksberg Hallen den 20. og 21. december, og i forbindelse med aftenens kampe, trækkes der lod til Final Four-semifinalerne. Du kan reservere dine billetter til Final Four her.