Kan favoritterne leve op til forventningerne?

I morgen tages der hul på kvartfinalerne i pokalturneringen. Her skal to af de på papiret største favoritter, Brøndby og Holtes damer, se om de kan sikre sig en billet til den nye store Final Four Weekend den 20.-21. december, eller kan Køge og Frederiksberg drille dem? Torsdag den 20. november – præcis en måned…

:


I morgen tages der hul på kvartfinalerne i pokalturneringen. Her skal to af de på papiret største favoritter, Brøndby og Holtes damer, se om de kan sikre sig en billet til den nye store Final Four Weekend den 20.-21. december, eller kan Køge og Frederiksberg drille dem?

Torsdag den 20. november – præcis en måned inden den store Final Four i Frederiksberg Hallerne begynder – spilles de første kvartfinaler i pokalturneringen. Hos damerne virker det som Davids kamp mod Goliat.

I første kvartfinale klokken 18.30 kan de forsvarende danmarksmestre fra Brøndby se frem til umiddelbar overkommelig modstander i form af bundproppen Team Køge. De to hold mødtes også for en uges tid siden, hvor holdet fra Vestegnen vandt overbevisende 3-0. Det resultat betød samtidig, at Køge stadig kæmper for at få sine første point på kontoen.

I aftenens anden kvartfinale klokken 19.00 er der revanche på menuen, når Frederiksberg Volley møder Holte IF. De to klubber stod overfor hinanden i sidste års pokalfinale, hvor Holte sejrede. Der er dog sket meget siden de to hold mødte hinanden sidst, idet Frederiksberg har trukket sit hold fra Volleyligaen og nu frister en tilværelse i 1. division øst. Her indtager Frederiksberg en 2. plads med fem sejre i seks kampe. Holte i Volleyligaen ligger nr. 3 med tre sejre i fire kampe.

Vinderen af kvartfinalerne booker billet til Final Four i Frederiksberg Hallen den 20. og 21. december. Her spilles der semifinaler lørdag den 20. december, og der er fri entré for alle.

Søndag den 21. december spilles der finaler. Der er lagt op til et stort show i forrygende rammer, og du kan reservere dine billetter her.  

I forbindelse med Final Four Weekenden afholdes Dansk Volleyball Galla 2014 lørdag den 20. december. Læs mere om den, og hvordan du kommer med, her.

Optakt til herrernes kvartfinaler kommer i morgen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ