NEVZA U17, Kettring England:
Av de var gode! Heldigvis var vi det også – derfor bed vi os fast i kampen mod Finland, men evnerne var bare ikke store nok mod dette klassemandskab. 0-3 (14-25, 17-25, 19-25).
Via gode server, et godt modtagningsfundament fik vi mere og mere fat i kampen, men at finnerne var bedre hersker der ingen tvivl om.
Vi var lige ved og næsten flere gange, men så rullede de et par point ind på kontoen og så skulle der kæmpes igen.
Vi ledte længe efter en vindene opstilling. Startede med Brix og Jensen på kanterne, Helena og Amalie i midten og AK som hæver med Lundberg diagonalt. Vi skifter først Helena mod Julie Dahl, da Helena blev hevet rundt i manegen af den finske hæver, derefter kom Katrine Dahl indfor Katrine Lundberg og Chelsea ind mod Klara Brix. Emma Björkman kom ind med en god gang gejst og vi fik gang i spillet midt i 2. sæt. Ingen af de udskiftede leverede dårlige indsatser, vi kunne bare ikke slå hul mod de stærke bjørne.
Tidligere i turneringen har pigerne vundet 3-0 over Island og 3-1 over England.
I morgen møder vi Norge i kvartsfinalen kl. 10.30 dansk tid.
Island spiller mod Færøerne i den anden kvartsfinale, mens Finland og Sverige går direkte til semi som puljevindere.