CEV udpeger Danmark som mønsterforbund

Danmark er blevet udpeget som upcoming mønsterforbund af det europæiske volleyballforbund, CEV. Dermed skal Dansk Volleyball Forbund på talerstolen, når FIVB’s verdenskongres begynder den 31. oktober. Først var der stor ros for afviklingen af EM-slutrunden i 2013. Sidenhen har der været topkarakter for EM-kvalifikationen i Slagelse, European League i Ikast og Roskilde samt Continental Cup…

:


Danmark er blevet udpeget som upcoming mønsterforbund af det europæiske volleyballforbund, CEV. Dermed skal Dansk Volleyball Forbund på talerstolen, når FIVB’s verdenskongres begynder den 31. oktober.

Først var der stor ros for afviklingen af EM-slutrunden i 2013. Sidenhen har der været topkarakter for EM-kvalifikationen i Slagelse, European League i Ikast og Roskilde samt Continental Cup i Odense.  

Det er blot nogle af årsagerne til, at CEV har udvalgt Danmark som mønsterforbund. Dansk Volleyball Forbund skal dermed præsentere, hvad der sker for tiden i dansk volleyball, når verdensforbundet FIVB afholder verdenskongres, hvor samtlige 220 nationale forbund under FIVB er inviteret.

”Vi skal tale om det, som vi gør med volleyball i Danmark. De er blandt andet interesseret i at høre om vores store Kidsvolley-satsning, og hvordan vi arbejder med talentudvikling,” siger Mikael Trolle, sportsdirektør i Dansk Volleyball Forbund.

”Vi skal også tale om at være et lille land i en stor, global idrætsgren. Herunder blandt andet hvordan vi samarbejdede med Polen i forbindelse med afviklingen af EM sidste år, som har fået stor ros fra den internationale volleyballverden,” siger han.

FIVB’s verdenskongres finder sted den 31. oktober til den 1. november. 

Del nyhed

LÆS OGSÅ