Danmarks herrer startede stærkt mod Tyrkiet

EM-kvalifikation i Hviderusland Danmark-Tyrkiet, 1-3 (25-22, 22-25, 17-25, 25-27) I den anden runde af herrelandsholdets EM-kvalifikationmødte Danmark i dag Tyrkiet. Med en sejr ville Danmark stadig have rigtig godemuligheder for at opnår minimum den 2. plads i puljen, som giver adgang til 3.runde i kvalifikationen. Danmark startede kampen med anfører Kristian Knudsen påkanten, Axel Jacobsen…

:


EM-kvalifikation i Hviderusland

Danmark-Tyrkiet, 1-3 (25-22, 22-25, 17-25, 25-27)

I den anden runde af herrelandsholdets EM-kvalifikation
mødte Danmark i dag Tyrkiet. Med en sejr ville Danmark stadig have rigtig gode
muligheder for at opnår minimum den 2. plads i puljen, som giver adgang til 3.
runde i kvalifikationen.

Danmark startede kampen med anfører Kristian Knudsen på
kanten, Axel Jacobsen som hæver, Mads Ditlevsen på diagonalen, Aske Mørkeberg og
Rune Huss på midten og libero Philip Özari. Den sidste kant blev spillet af
Peter Jensen, som efter sidste weekends muskelskade i lysken var blevet meldt
klar af fysioterapeut Henrik Kjær.

Danmark startede kampen med god kontrol i alle spillets
faser og specielt i serv og blokade gav vi tyrkerne store problemer. Da
samtidig både vores centre og Peter Jensen var skarpe i angrebet, blev det til sejr efter et flot
dansk første sæt.

Desværre arbejdede Tyrkiet sig stille og roligt ind i kampen
og satte danskerne mere og mere under pres. Vores effektivitet i angrebet faldt
på trods af en stor indsats af hæver Axel Jacobsen. Peter Trolle kom ind for Peter Jensen i 3. sæt og satte liv i det danske angrebsspil, men tyrkerne var for stærke i længden og på trods af sætbold
til Danmark i 4. sæt måtte vi indkassere et knebent 1-3 nederlag.

I dagens anden kamp vandt Hviderusland 3-2 over Sverige
efter en 2 timer og 40 minutter lang gyser

Resultaterne betyder, at det nu bliver meget svært for
Danmark at gå videre i EM-kvalifikationen da vi nu er afhængige af de andre
resultater i gruppen.

Lørdag kl. 19.00 møder Danmark Hviderusland og puljen sluttes
af søndag kl. 15.00 mod Sverige (lokale tider som er +1 time)

Del nyhed

LÆS OGSÅ