Vilde kvalifikationskampe venter volleydamerne

De danske volleydamer for sit at se til, når de møder Tyrkiet, Hviderusland og Finland i EM-kvalifikationen. Det ligner på forhånd en umulig mission, dog med muligheder mod Finland, ifølge landstræneren. Ikke nok med at Danmark møder utroligt svære modstandere, så sker det også på udebane i først Hviderusland og derefter Tyrkiet. ”Resultatmæssigt ved vi,…

:


De danske volleydamer for sit at se til, når de møder Tyrkiet, Hviderusland og Finland i EM-kvalifikationen. Det ligner på forhånd en umulig mission, dog med muligheder mod Finland, ifølge landstræneren.

Ikke nok med at Danmark møder utroligt svære modstandere, så sker det også på udebane i først Hviderusland og derefter Tyrkiet.

”Resultatmæssigt ved vi, at det bliver uhyre svært. Så kvalifikationskampene bliver først og fremmest en kæmpe oplevelse. Det er noget helt særligt at spille på udebane, hvor man er isoleret på et hotelværelse og spiller foran et stort hjemmepublikum. Det er en totaloplevelse,” siger landstræner Sven-Erik Lauridsen.

Samme forventninger har anfører for damelandsholdet, Melcijana Salispahic:

”Det er altid fedt at være afsted med landsholdet. Det bliver en oplevelse at spille imod så gode spillere, som vi kommer til i EM-kvalifikationen. Vi møder hold, som er klasser bedre end os. Men det er stadig sjovt at måle sig med dem i de facetter, som vi selv kan styre, fx serv, modtagning og alle forberedelserne,” siger hun.

Landstræneren glæder sig over, at han til EM-kvalifikationskampene råder over mange spillere, som har erfaring fra EM-kvalifikationen sidste år.

”Holdet ser fornuftigt ud. Vi er ramt af lidt skader, og nogle spillere skal til eksaminer, men samtidig er der mange gengangere fra sidste landsholdssæson, som kender gamet. Vi mange unge spillere med, det er meget positivt at se, at næste generation er ved at gøre sig gældende. Det gode ungdomsarbejde afspejler sig nu på A-holdet,” siger Sven-Erik Lauridsen.

”Det er kampene mod Finland, som vi skal gå efter at vinde. Sidste år spillede vi nogle tætte kampe mod Finland, så det er her, at vi skal slå til. De to andre hold er simpelthen for gode. Hviderusland er kæmpe store og stærke. Og Tyrkiet er bare endnu bedre,” siger Sven-Erik Lauridsen.

Danmark møder Tyrkiet, Hviderusland og Finland i EM-kvalifikationen.

Del nyhed

LÆS OGSÅ