Volleydamerne finjusterer EM-formen i Savaria Cup

Det danske damelandshold rejser i dag til Ungarn for at finpudse formen og spille holdet sammen i Savaria Cup, inden EM-kvalifikationen begynder den 22. maj. Danmark møder i træningsturneringen Finland, Ungarn og Rumænien. Især kampen mod Finland bliver interessant, da volleydamerne også møder finnerne i EM-kvalifikationen: ”Det er rigtig godt, at vi får prøvet en…

:


Det danske damelandshold rejser i dag til Ungarn for at finpudse formen og spille holdet sammen i Savaria Cup, inden EM-kvalifikationen begynder den 22. maj.

Danmark møder i træningsturneringen Finland, Ungarn og Rumænien. Især kampen mod Finland bliver interessant, da volleydamerne også møder finnerne i EM-kvalifikationen:

”Det er rigtig godt, at vi får prøvet en EM-kval-modstander af. Det er godt at få en gratis test på, hvor vi ligger i forhold til Finland. På den måde får vores dygtige trænere også mulighed for at blive klogere på, hvad der skal justeres. Det betyder rigtig meget, at vi får set modstanderen an, inden det er alvor om lidt over en uge,” siger Melcijana Salispahic, anfører for damelandsholdet.

Landstræner Sven-Erik Lauridsen:

”Vi får nogle nye spillere ind på holdet i forhold til de sidste testkampe. Vi skal have spillet dem og hele holdet sammen. Det er sidste mulighed, inden EM-kvalifikationskampene. Samtidig bliver det fedt at prøve kræfter med nogle hold, som vi aldrig har spillet imod før,” siger Sven-Erik Lauridsen.

Se Danmarks trup her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ