Tusindvis af skoleelever spiller volleyball frem mod EM-kvalifikation

I forbindelse med de danske volleyherrers EM-kvalifikationskampe den 22.-24. maj i Antvorskovhallen i Slagelse, underviser den lokale volleyklub, VK Vestsjælland, over 1.600 elever i volleyball i idrætsundervisningen. VK Vestsjælland afvikler den 6. og 7. maj to store skoleturneringer med over 400 deltagende elever. Volleyklubben deler flyers ud til alle elever, hvor de reklamerer for de…

:


I forbindelse med de danske volleyherrers EM-kvalifikationskampe den 22.-24. maj i Antvorskovhallen i Slagelse, underviser den lokale volleyklub, VK Vestsjælland, over 1.600 elever i volleyball i idrætsundervisningen.

VK Vestsjælland afvikler den 6. og 7. maj to store skoleturneringer med over 400 deltagende elever. Volleyklubben deler flyers ud til alle elever, hvor de reklamerer for de forestående EM-kvalifikationskampe i Antvorskovhallen.

”Vi er meget aktive på Slagelse Kommunes skoler op til EM-kvalifikationen, da vi gerne vil reklamere for den enestående event og tiltrække masser af tilskuere. Samlet set er vi ude til over 2.000 skoleelever i Slagelse Kommune,” siger Kim Buchwald fra VK Vestsjælland.

”Allerede sidste år til European League så vi masser af elever fra skolerne til kampene, som ellers aldrig var kommet ud og se en landskamp i volley. Samtidig er det fantastisk mulighed for at vise vores klub og volleysporten frem for eleverne, hvilket giver flere medlemmer til klubben. Faktisk kan vi i år sende flere spillere til ungdoms DM, som vi rekrutterede under sidste års European League,” siger han.

”Vi glæder os meget til at afholde EM-kvalifikation i år, og vil gerne sætte niveauet endnu højere end under sidste års European League. Vi har oplevet en helt enorm opbakning fra klubbens medlemmer, som ønsker at være frivillige og bidrage. Vi sætter en ære i at lave et flot arrangement for hele Volleyball Danmark og håber, at folk vil strømme til i stor stil for at bakke landsholdet op,” siger han.

Skoleturneringerne afvikles den 6. og 7. maj, mens de mange skolebesøg afvikles fra den 12.-22. maj, hvor VK Vestsjælland stiller udendørsbaner op på græsarealer ved skolerne.

Volleyballlandsholdet spiller EM-kvalifikation den 22.-24. maj.

Del nyhed

LÆS OGSÅ