Volleydamerne tester formen mod norske jenter

De danske volleydamer tager hul på landsholdssæsonen i weekenden, hvor turen går til Norge. Her skal landsholdet spille to testkampe i forberedelserne frem mod EM-kvalifikationen i maj. Kampene imod Norge skal bruges til at give en indikation af, hvor landsholdet er henne i processen frem mod EM-kvalifikationskampene. ”Eftersom det er vores første kampe, vil der…

:


De danske volleydamer tager hul på landsholdssæsonen i weekenden, hvor turen går til Norge. Her skal landsholdet spille to testkampe i forberedelserne frem mod EM-kvalifikationen i maj.

Kampene imod Norge skal bruges til at give en indikation af, hvor landsholdet er henne i processen frem mod EM-kvalifikationskampene.

”Eftersom det er vores første kampe, vil der sikkert være rigeligt at arbejde med. Men vi kan bruge kampene til at få det organisatoriske på plads samt til at give spillerne en mulighed for at få forstå, hvad der forventes af dem i den røde trøje,” siger landstræner Sven-Erik Lauridsen.

”Spillerne får også en idé om, hvad der kræves for at være en del af truppen, som bliver udtaget til EM-kvalifikationskampene. Norge spiller deres EM præ-kvalifikation weekenden efter, så det er en god modstander for os. Jeg forventer, at vi kan markere os i forhold til magtforholdet i Norden,” siger han.

Danmark træder ind i 2. kvalifikationsrunde på vej mod EM 2015 i Belgien og Holland. Volleydamerne er kommet i pulje med Hviderusland, Tyrkiet og Finland. Første puljespil afvikles i Hviderusland den 23.-25. maj, mens andet puljespil er i Tyrkiet weekenden efter.

Se truppen her.

Del nyhed

LÆS OGSÅ