Danmarks DU19 pressede Spanien i en tæt kamp

DU19 EM-kvalifikation, Pescara Italien Danmark-Spanien, 1-3 (25-7, 22-25, 23-25, 19-25) Danmarks piger startede dagens kamp som lyn og torden. Derblev scoret point i angreb, blokader og serv, pænt fordelt på alle voresspillere. Spanien var rystet og kom aldrig i gang i første sæt. Efter denne chokstart balancerede kampen sig ud, og 2. og 3.sæt blev…

:


DU19 EM-kvalifikation, Pescara Italien

Danmark-Spanien, 1-3 (25-7, 22-25, 23-25, 19-25)

Danmarks piger startede dagens kamp som lyn og torden. Der
blev scoret point i angreb, blokader og serv, pænt fordelt på alle vores
spillere. Spanien var rystet og kom aldrig i gang i første sæt.

Efter denne chokstart balancerede kampen sig ud, og 2. og 3.
sæt blev nogle meget tætte affærer, hvor Danmark med en smule mere
koldblodighed burde have snuppet mindst et af disse sæt.

I 4. sæt kom Danmark klart bagud, men fik kæmpet sig tilbage
i kampen ved 15-15. Derfra strammede spanierne grebet samtidig med, at vi blev
for defensive i vores angrebsspil og vi måtte se dem slippe fra os igen.
Paulina Hougaard-Jensen fik vimplen da hun med 7 angrebspoint, 6 blokpoint og 1 servepoint bidrog flot til Danmarks pointhøst.

Alt i alt en meget flot indsats af Danmark, som for et år
siden tabte 3-0 til Spanien i U18, altså samme årgange.

Deltagelsen i EM-kvalifikationen har vist, at Danmark er i
klar fremgang internationalt. Vi er et pænt stykke efter verdenstoppen, men vi
bider det næste lag godt og grundigt i haserne.

Se mere fra kampen her:

http://www.cev.lu/Competition-Area/MatchPage.aspx?mID=26362&ID=699&CID=5348&PID=1318&type=LegList

Del nyhed

LÆS OGSÅ