Danmarks bedste strandløvers vej til OL i Rio

Der venter Danmarks beachlandshold en lang og svær vej gennem sandet, hvis de skal kvalificere sig til OL i Rio 2016. Det står klart efter der er trukket lod til kvalifikationen. Der er trukket lod til 1. runde af den europæiske beachvolley OL-kvalifikation – CEV Beach Volleyball Continental Cup 2014-2016. Her er de europæiske hold…

:


Der venter Danmarks beachlandshold en lang og svær vej gennem sandet, hvis de skal kvalificere sig til OL i Rio 2016. Det står klart efter der er trukket lod til kvalifikationen.

Der er trukket lod til 1. runde af den europæiske beachvolley OL-kvalifikation – CEV Beach Volleyball Continental Cup 2014-2016. Her er de europæiske hold er delt op i to zoner, og Danmark er havnet i Gruppe C i Zone A, hvor de i 1. kval-runde skal op imod Tjekkiet, Kroatien og Luxembourg. 

Landstræner for beachlandsholdene Peter Lyø har en blandet smag i munden efter lodtrækningen:

”Vi er havnet i det, som jeg vil kalde en medium svær pulje. Tjekkiet er en stormagt i beachvolley, mens Kroatien og Luxembourg ikke er så fremtrædende på den europæiske beachvolleyscene, så jeg er tilfreds med lodtrækningen,” siger Peter Lyø.

Nummer 1 og 2 i hver gruppe er direkte kvalificeret til 3. kval-runde. De øvrige 18 nationer får en chance mere i 2. kval-runde, som spilles i august og september 2014.

3. kval-runde spilles i 2015 og får deltagelse af 32 hold. Otte hold går videre til semifinalerne i 2016, mens 16 hold går videre til 4. kval-runde, som også spilles i 2015. Blandt disse 16 hold skal de sidste otte semifinalister findes.

Finalerne i CEV Beach Volleyball Continental Cup spilles i 2016. Vinderne kvalificerer sig til OL i Rio 2016. Yderligere to hold får mulighed for at booke en OL-billet, når der er interkontinentale finaler også i 2016.

Den danske landsholdstrup består af Martin Olesen, Peter Kildegaard, Anders Hoyer, Søren Hoyer, Kristoffer Abell og Mads Rosager.

Holland, Polen, Italien, Tyskland, Letland, Spanien, Østrig og Rusland direkte i 3. kvalifikationsrunde.

Zone A 
Gruppe A: Frankrig, Portugal, Ungarn, Island (spilles i Portugal den 27.-29. juni) 
Gruppe B: Norge, Slovenien, Belgien, Nordirland, Skotland (spilles i Slovenien den 14.-15. juni) 
Gruppe C: Tjekkiet, Danmark, Kroatien, Luxembourg (spilles i Kroatien den 27.-29. juni) 
Gruppe D: Schweiz, Slovakiet, England, Irland (spilles i England, datoerne er endnu ikke fastsat)

Zone B 
Gruppe E: Grækenland, Hviderusland, Rumænien, San Marino (spilles i Grækenland den 21.-22. juni) 
Gruppe F: Litauen, Estland, Moldova Cypern, Bosnien Hercegovina (spilles i Litauen den 28.-29. juni) 
Gruppe G: Finland, Serbien, Bulgarien, Albanien (spilles i Bulgarien den 21.-22. juni) 
Gruppe H: Ukraine, Tyrkiet, Israel, Aserbajdsjan (spilles i Aserbajdsjan den 21.-22. juni)

Del nyhed

LÆS OGSÅ