England er slået, vi havde en god dag på kontoret og kørte efter en lidt tøvende start på kampen, dem pænt sagt over.
Vi fandt spændingsniveauet, der skulle til for at holde et stabilt niveau, som Englænderne ikke kunne matche.
3-1 (16-25, 25-10, 25-10, 25-12)
Vi lavede måske for meget om i starten, hvem ved – men vi har lært af det og vil komme igen i morgen og vise hvordan disse kampe skal spilles.
Vi startede med Ann-Katrine, Amalie, Sara, Isabel, Julie og Cirkeline med Nora Ø som libero. Vi fandt aldrig rytmen eller den gode kommunikation, og det gjorde at usikkerheden sneg sig på. Samtidigt fightede englænderne heroisk, præcis som en underdog skal og kan gøre.
Fra start andet sæt kom Nora M, Nanna og Emilie på banen – roen indfandt sig og derfra blev kampen kørt hjem uden noget som helst slinger.
Nanna K blev kampens spiller. Hun kom ind og styrede spillet fornemt, satte et højt niveau med det samme og sørgede for at angriberne fik masser af gode muligheder til at tvære boldene ned.
I morgen venter Færøerne i kvartsfinale kl. 13.00 dansk tid.
Vinder vi denne, skal vi op mod Finland 20.30 dansk tid i semifinale. Finland spillede Sverige i dag i puljefinalen, de ser begge to stærke ud, Sverige tager de 2 første sæt mod Finland, men Finland napper de tre sidsteog vinder dermed æren at spille mod os fra Danmark, hvis vi formår at slå et stærkt spillende Færisk hold med 3 spillere, der har været på ISI i Ikast.