Så er alle DVBF’s turneringsrelaterede reglementet opdateret på volleyball.dk. Her
er et overblik over de væsentlige ændringer.
Propositioner for Danmarksturneringen
- Holdsammensætning. I Danmarksturnering består et hold af maksimalt 14 spillere (heraf maksimalt 12 ordinære spillere og maksimalt 2 liberoer).
- Der spilles med det internationale pointsystem i Danmarksturneringen (3-0 ved kampresultat 3-0 eller 3-1, og 2-1 ved kampresultat 3-2) – i alle divisionsrækker inklusive VolleyLigaen. Det evalueres ved sæsonafslutning.
- Navn på spilletøjet. Det er kun tilladt med “family name” på trøjen. Der kan søges om dispensation hos TSG, hvis man ønsker at benytte et alment kendt øgenavn.
- Bedst placerede hold i grundspillet i VolleyLigaen har hjemmebane i 1., 3. og evt. 5. DM-semifinale og DM-finale.
- Det er muligt at flytte kampe i Danmarksturneringen hvis det kolliderer med semifinaler og kvartfinaler i DVBF’s Pokalturneringer.
- Såfremt der sker ændringer i turneringsstrukturen kan der ske ændringer i op- og nedrykningsreglerne, detteforventes afklaret senest 31. december.
Økonomiske retningslinjer for DT
- Rejse- og dommerudligning. Finalespilskampe og kvalifikationskampe til VolleyLigaen afregnes i en samlet pulje. Dvs. kvartfinaler, semifinaler, finaler, bronzekampe, kvalifikation til VolleyLigaen, kvalifikationskampe mellem vinderne af 1. division og kvalifikationskampe mellem vinderne af 1. division og nr. 7-8 i VolleyLigaen. Der udregnes en gennemsnitspris for rejseudgifterne i alle kampene, og holdene udlignes i forhold til antallet af spillede kampe.
- Trækning af hold. Såfremt et hold trækkes/afmeldes inden den 1. september indgår holdet ikke i dommer- og rejseudligningen (bemærk ny frist, der i sæsonen 2012-13 var inden første turneringskamp).
DVBF’s Pokalturneringer
- DVBF forestår udbetalingen af dommerhonoraret til dommerne og den efterfølgende dommer- og kørselsudligning mellem klubberne.
- Der foretages en økonomisk udligning blandt alle holdene i en runde. Dvs. de 8 hold i kvartfinalerne deler ligeligt de samlede udgifter til dommere, samt udeholdets transportomkostninger.
- Kvart- og semifinale i landspokalturneringen spilles ude/hjemme, med et eventuelt Golden set hvis stillingen er 1-1 i kamp.
Transferreglement
- International transfer (ITC) skal løses på alle udenlandske spillere med et andet oprindelsesforbund end DVBF, hvis de skal spille i VolleyLigaen eller 1. division.
- Form-TR1 afskaffes. DVBF godkender ITC, når administrationsgebyret og opholdstilladelsen er modtaget.
- Det er muligt for at løse ITC til 1. division efter 31/12, dog mister holdet retten til at spille kvalifikation til VolleyLigaen.
Reglement for Danmarksmesterskaberne for ungdom
- Wildcard kan kun tildeles til hold der har deltaget i kvalifikationsturneringen.
Reglement om U21 Grand Prix
- Såfremt der ikke er 8 kvalificerede hold på U21 ranglisten kan BUSG tildele Wildcard.
Reglement for talentspillere
- En ungdomsspiller kan spille på ungdomshold i en klub og på seniorhold i samme klub og/eller i en anden klub.
- En talentspiller kan spille for to seniorhold i samme spillerunde og derved udforske sit spilpotentiale f.eks. i VolleyLigaen og samtidigt deltage på et andet seniorhold.
- Et seniorhold må højst have 4 talentspillere på kampskemaet til en kamp. Hvis et hold ikke
- overholder dette, betragtes det som brug af ulovlig spiller, og holdet betragtes som udeblevet fra kampen.
Regulativ for dommergodtgørelse
Der sker følgende regulering i taksterne for dommerhonorar:
- Dommerhonoraret i VolleyLigaen hæves til 250 kr. pr. kamp, i øvrige kampe er det uændret 200 kr.
- Ligatillægget på 128 kr. bortfalder.
- Opholdspenge hæves fra 60 kr. til 70 kr. for alle kampe.
- Der udbetales honorar til eventuelle DVBF påsatte linjedommere.