Værtsnationen slår Danmark 3-0

Dagens kamp var mod værtsnationen Estland, der i går åbnede med en 3-1 sejr mod Hviderusland. Det var et meget tændt og hårdt arbejdende danske hold, der indledte kampen. Men danskerne måtte hurtigt sande, at værterne ikke havde tænkt sig at være særlig gæstfri, og de tog hurtigt teten i sættet via gode server og…

:


Dagens kamp var mod værtsnationen Estland, der i går åbnede med en 3-1 sejr mod Hviderusland.

Det var et meget tændt og hårdt arbejdende danske hold, der indledte kampen. Men danskerne måtte hurtigt sande, at værterne ikke havde tænkt sig at være særlig gæstfri, og de tog hurtigt teten i sættet via gode server og godt blok – forsvars spil og kunne nemt sikre sig sættet med 25-15.

Fra andet sæts start var der mere bid i de danske server, og Danmark kunne holde trit med esterne via bedre blok og forsvar, der gav holdet flere chancer i transitions angreb. Specielt Mads Ditlevsen viste igen, at han med sine server er en stor kapacitet på holdet. Desværre nåede holdet aldrig helt op på hjemmeholdet, der satte en slutspurt ind og tog sættet 25-21.

Fra starten af 3.sæt kom centerspiller Aske Mørkeberg på banen, og med flere gode aktioner ved nettet var han med til at give Danmark den bedst mulige start på sættet. Ved hjælp at stadig gode serve og bedre forsvar og nogle blokader lykkedes det at tage føringen og her gik anfører Kristian Knudsen forrest med flere gode angreb. Danmark var først til de to tekniske timeouts og ved den anden var stillingen 16-11 i dansk favør og meget tydede på en sæt gevinst til holdet. Men esterne lavede endnu en slutspurt og via gode svæve server, der gav den danske modtagning store problemer, lykkedes det dem at komme tilbage og fange Danmark ved 18-18. Herfra fulgtes de to hold ad og uheldigvis for danskerne trak esterne det længste strå igen på godt forsvars og transitions spil til en sæt sejr på 25-23 og dermed kampen 3-0.

Del nyhed

LÆS OGSÅ