Danmark-Sverige 0-3 (22-25,20-25,26-28)
Der var atter svenskerdyst, og denne gang foregik det i Holtehallen foran et talstærkt publikum.
I første sæt kommer Danmark først til 8 på gode Trine Kjelstrup angreb. Svenskerne tager dog efterfølgende bolde i stimer. Det danske angreb ikke formår at få afgjort boldene, og så gør svenskerne det i stedet for imod en hullet dansk blokade. Det bliver således 10-14, som danskerne indhenter ved 16-15, og 16-20 hvor Danmark formår at komme på 20-21 før svenskerne lukker sættet 22-25.
Det samme mønster fortsætter i andet sæt. Danmark halser hele tiden et point eller to bagefter. Svenskerne vinder mange bolde i egen modtagning, og danskernes kommer tæt blandt andet ved 20-21, før Sverige vinder sættet 20-25.
I tredje sæt har libero Ci Eshel 100% styr på modtagningen, og Rikke Smed Iversen får fordelt boldene godt. Danmark er foran 17-10 og sættet synes på vej til dansk fordel. Svenskerne får dog stabiliseret deres spil, og danskerne kan ikke bevare roen. Det betyder at Sverige får kontakt ved 21-21 og herfra følges holdene ad. Sverige har mest rutine og kan tage kampen med sætsejr 26-28.
Det var et ærgerligt nederlag.
Vi vil så gerne have givet hjemmepublikummet flere sæt og allerhelst en sejr, men sådan blev det ikke.
Det var den bedste modtagningskamp i denne landsholdsperiode og Ci Eshel var dagens spiller med en bundsolid modtagning. Dertil kom Trine Kjelstrups 19 angrebsvindere, der løste mange svære situationer for Danmark. Melcijana Salispahic havde sin bedste kamp i denne periode, hvorimod vi aldrig formåede at få centerspillet helt i gang. Det må vi gøre i morgen.
Nu gælder det returkamp i morgen i Halmstad, hvor vi vil tage endnu et skridt hen imod VM-kvalifikationen.