HU21 tabte tæt kamp mod Østrig

Danmark – Østrig, 0-3, 17-25, 23-25, 29-31 Startopstilling: Mikkel Møller (H), Peter Trolle (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Philip Özari (S), Aske Sørensen (CT), Kasper Rode (L). Siden sidste kamp mod Grækenland, har det Danske hold afholdt flere former for møder, i et forsøg på at imødegå dels de angrebsproblemer der var begyndt…

:


Danmark – Østrig, 0-3, 17-25, 23-25, 29-31

Startopstilling: Mikkel Møller (H), Peter Trolle (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Philip Özari (S), Aske Sørensen (CT), Kasper Rode (L).

Siden sidste kamp mod Grækenland, har det Danske hold afholdt flere former for møder, i et forsøg på at imødegå dels de angrebsproblemer der var begyndt at vise sig, og dels de frustrationer mellem spillerne der begyndte at vise sig på denne baggrund. Og man må sige at spillerne efterfølgende har vist stor ansvarlighed og god indstilling, ved at arbejde utroligt konstruktivt til træningerne, men også udenfor banen. Der skal virkelig gives stor kredit til spillerne for denne attitude!

Alligevel endte det med at HU21 holdet tabte en meget tæt og jævnbyrdig kamp mod Østrig med 3-0. Vi havde set Østrig spille 3 kampe ved stævnet, og var derfor taktisk ekstremt godt forberedt til kampen. Denne startede da også med et Dansk hold i fuld kontrol, hvor spillerne gjorde præcis hvad der var aftalt. Taktikken i pointspillet blev fulgt stringent, og dette førte til flere break-points i egen serv. Også side-out spillet viste bedre takter i starten af 1.sæt, især fordi angrebsspilet var forbedret. Danmark fik således en solid føring, og kom foran med 4 points midt i sættet, men ved 2. tekniske timeout, var dette dog barberet ned til føring 16-15, men stadig i kontrol. Det der så skete er det der ikke må ske – 2 Østrigske spillere går ned og server dem først op på 19, og næste mand op på 25. Danmark taber således den sidste del af sættet med 10-1, bla. grundet forfærdelig servemodtagning med flere esser til følge, bla. på sætbolden.

Efter dette kunne man have frygtet for starten af 2.sæt, men holdet viste fin moral, fortsætter med at kontrollere kampen, uden at bringe sig afgørende foran, men er dog igen foran med 16-15 ved 2. tekniske timeout. Denne gang hænger vi på, og de 2 hold følges fuldstændig lige med mere eller mindre at bytte serv indtil 23-23, hvor Østrig så endnu engang, efter en sideout, afslutter sættet med et serve-es.

Forfra igen i 3.sæt. Holdene er helt lige og sideout’er stille og roligt derudaf, indtil Danmark igen fører 16-15 ved den 2. tekniske timeout. Billedet fortsætter efter timeout’en, ingen af holdene kan rykke sig fri. Østrig får en sætbold ved 24-23, som Danmark ikke bare overlever, men holdet bringer sig på 25-24, og har dermed teten. Derefter følger 5 sætbolde til det Danske hold, hvor man flere gange er i boldbesiddelse, og faktisk bliver hævet 1:1 et par gange – desværre uden at kunne afgøre bolden. Til sidst lykkes det så Østrig at få en sætbold, og typisk for denne kamp afsluttes den med endnu et serve-es.

En utrolig bitter afslutning på en helt lige kamp, og helt imod kampens forløb at den skulle ende 3-0.

Man må generelt for turneringen sige at det Danske hold ikke har kendt sin besøgelsestid når det gjaldt, og derfor har tabt alle de sæt hvor det har ligget tæt. Men man kan også mere eller mindre objektivt konstatere at sættabet på 32-30 i 2.sæt i mod Montenegro, hvor HU21 førte 1-0 i sæt og havde flere chancer for at lukke sættet, blev særdeles kostbart for holdets videre færd i turneringen. Dels førte det til at kampen mod Montenegro efterfølgende blev tabt, men det tog også en masse energi ud af holdet. Noget der kom til at påvirke de efterfølgende kampe.

Men når det så er sagt, er det vigtigt at understrege at det Danske hold undervejs har spillet virkelig god volleyball på højt niveau, mod klassemodstandere. Og det skal blive interessant at følge spillernes videre udvikling.

Del nyhed

LÆS OGSÅ