Danmark – Sverige 3-2 (27-29,25-14,22-25,25-23,15-13)
Dame-landsholdet er i disse dage i Bielsko-Biala i det sydlige Polen for at forberede sig til VM kvalifkationen d. 23-26/5 i Hviderusland.
Træningslejren i Polen foregår sammen med det svenske landshold og fredag aften var der testkamp mellem de to hold.
Kampen bød på en opadgående kurve for det danske landshold, der spillemæssigt byggede ovenpå sidste weekends træningslejr. Specielt modtagningen er blevet skarp og begge liberoer, Ci Eshel og Rikke Larsen, var stærke i kampen. Det smittede af på både Natja Bech Kjeldsen og Mira Abildgaard, der var bundsolide i modtagningen.
Rikke Smed Iversen styrede angrebsspillet og Lærke Mygind blev holdets topscorer med 17 vundne angreb, flot serveret af Rikke, ét servees og 4 vundne blokader,. Maja Tholstrup Bach og Kimmie Bagge Mikkelsen var begge inde i dele af kampen, og løftede deres opgaver godt. Indskiftningerne gjorde det godt, både Mette Sallerup, Freja Huss og Lise Bisgaard var stærkt medvirkende til sejren.
Desværre forstuvede Trine Rask-Nielsen sin fod og måtte under behandling. Vi håber, at hun bliver klar til kampene mod Sverige i næste uge.
Træningslejren fortsætter til og med mandag. Tirsdag vender holdet tilbage til Danmark og frdag spiller Danmark mod Sverige i Holtehallen kl. 20, umiddelbart efter herrernes tilsvarende opgør. Lørdag er der returopgør i Halmstad.