HU21 tabte igen, denne gang til Grækenland

Danmark – Grækenland, 0-3, 18-25, 18-25, 20-25 Startopstilling: Mikkel Møller (H), Philip Özari (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Peter Trolle (S), Aske Sørensen (CT), Kasper Rode (L) Heller ikke i 3. forsøg lykkedes det Danmark at vinde ved VM-kvalifikationen i Rusland. Dagens kamp mod Grækenland blev tabt med 3-0. HU21 holdet mødte i…

:


Danmark – Grækenland, 0-3, 18-25, 18-25, 20-25

Startopstilling: Mikkel Møller (H), Philip Özari (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Peter Trolle (S), Aske Sørensen (CT), Kasper Rode (L)

Heller ikke i 3. forsøg lykkedes det Danmark at vinde ved VM-kvalifikationen i Rusland. Dagens kamp mod Grækenland blev tabt med 3-0.

HU21 holdet mødte i dag et særdeles boldsikkert Græsk hold, der ikke gav mange points væk. Det blev en kamp mellem Danmarks fysik og Grækenlands boldsikre spil, og som set mange gange før, var det boldspillerne der trak det længste strå.

Det Danske hold har, specielt i de sidste par kampe, kæmpet lidt med at få holdets angrebs rytmer til at fungere optimalt. Holdets egentlige forberedelser til VM-kvalifikationen har været meget komprimerede, grundet bla. DM slutspil i Elite divisionen og også U21 DM. Derudover er et af holdets normale absolutte angrebsesser Peter Trolle, først stødt til truppen i Wien på holdets rejse til Rusland, da han har været optaget af Finale spillet i den Tyske Bundesliga. Dette har betydet at tiden til at indøve og automatisere rytme og tempo i angrebsspillet har været kort, og tilsyneladende også for kort. Det har betydet at for mange bolde er blevet afleveret mere eller mindre gratis med forskellige lob variationer. Specielt i dag mod Grækenland var dette helt uden succes, idet holdet var utroligt dygtige til at redde disse lobs, og få perfekte angrebs situationer ud af dem.

Det Danske hold har efter kampen i løbet af aftenen, i et forsøg på at imødegå denne tendens i den sidste kamp i turneringen, afholdt afklarende og meget konstruktive møder, dels med hele truppen samlet og dels med de enkelte spillergrupper hver for sig, hvor tingene er blevet snakket igennem og mulige løsninger diskuteret. Disse vil der så blive arbejdet med til morgendagens træning, der er af lidt længere varighed end de øvrige dage, da Danmark har hviledag i turneringen.

Næste kamp er mod Østrig, denne spilles lørdag d. 11/5, 14.00 Dansk tid

Del nyhed

LÆS OGSÅ