HU21 tabte helt unødvendigt til Montenegro

Danmark – Montenegro, 1-3, 25-20, 30-32, 20-25, 25-13 Startopstilling: Mathias Lambach (H), Peter Trolle (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Mads Møllgaard (S), Aske Sørensen (CT), Jepper Tholstrup (L) Danmark tabte også kamp nr.2 ved VM-kvalifikationen denne gang mod Montenegro. Det lykkedes ikke Danmark at besejre Montenegro, til trods for et tilsyneladende vældigt godt…

:


Danmark – Montenegro, 1-3, 25-20, 30-32, 20-25, 25-13

Startopstilling: Mathias Lambach (H), Peter Trolle (HS), Thomas Kainamura (CF), Sigurd Varming (K), Mads Møllgaard (S), Aske Sørensen (CT), Jepper Tholstrup (L)

Danmark tabte også kamp nr.2 ved VM-kvalifikationen denne gang mod Montenegro.

Det lykkedes ikke Danmark at besejre Montenegro, til trods for et tilsyneladende vældigt godt udgangspunkt. Danmark havde scoutet Montenegro i deres kamp mod Grækenland, og havde fundet klare tendenser. Det taktiske oplæg var derfor ret klart, men også simpelt.

Montenegro stratede præcis som forventet, og det lykkedes også tidligt Danmark at få overtaget. Det var dog tydeligt at man fik overtaget uden at spille rigtig godt. Det virkede som om spillerne var anspændte, og holdt igen i Deres aktioner, specielt tydeligt i servemomentet. 1.sæt blev dog vundet uden de store problemer til trods for dette.

Tendensen fra første sæt fortsatte i 2.sæt. Danmark var ovenpå, men det virkede stadig som om spillerne holdt i bremsen. Danmark var dog foran hele sættet frem til 24-22, hvor holdet misbrugte de 2 sætbolde, selvom man på begge fik hævet til angreb, endda flere gange. Disse blev ikke vundet, og derefter fulgte en stillingskrig, der først fik sin afslutning da Montenegro imod al fornuft og rimelighed, vandt sættet 32-30. Undervejs modtog Montenegros Coach det gule kort, men til stor forundring medførte dette ikke tildeling af point til Danmark. Forklaringen var, at dette er en del af det nye Int. Volleyball regelsæt der trådte i kraft d.1/5, et regelsæt der dog ikke bliver benyttet i netop denne VM-Kval. turnering. Men aftenen før kampen, modtog den tilstedeværende Teknisk Delegerede en mail fra CEV, med dekret om at netop reglen om gule kort, som den eneste, faktisk alligevel skulle gælde for turneringen. Ingen var dog orienteret om dette, og det skabte naturligt nok en anelse frustration.

Det Danske hold havde stadig ikke fundet sin rytme og sikkerhed, og med tabet af 2.sæt kom der yderligere usikkerhed ind i spillet. Angrebsrytmen var væk, servemodtagningen dalede i niveau og spillernes indbyrdes tillid dalede tilsyneladende også. Danmark kom aldrig rigtigt med i 3.sæt, og det blev tabt uden de store sværdslag. Coachgruppen forsøgte sig med adskillige indskiftninger undervejs, men det ændrede ikke forløbet til det bedre.

Desværre fortsatte den nedadgående trend i 4.sæt, der viste et Dansk hold der slet ikke kunne få tingene til at fungere, trods masser af vilje. Sættet blev tabt stort, og et desillusioneret Dansk hold, måtte konstatere at det blev dyrt at man ikke fik lukket 2.sæt, og dermed mere eller mindre kampen, da man havde chancen

Næste kamp er mod Grækenland, der spilles i morgen d. 9/5, 14.00 Dansk tid

Del nyhed

LÆS OGSÅ