Søskendepar Årets Fund i dansk volley

Spillerne i VolleyLigaen har stemt og kåret Årets Hold for både damer og herrer. Søskendeparret Nora og Mads Møllgaard løb med titlerne som Årets Fund. Mia Kloth Jørgensen er Årets Liberospiller for 10. år i træk. Søskendeparret Nora og Mads Møllgaard gjorde rent bord, da Dansk Volleyball Forbund skulle kåre Årets Fund i VolleyLigaen 2012-2013.…

:


Spillerne i VolleyLigaen har stemt og kåret Årets Hold for både damer og herrer. Søskendeparret Nora og Mads Møllgaard løb med titlerne som Årets Fund. Mia Kloth Jørgensen er Årets Liberospiller for 10. år i træk.

Søskendeparret Nora og Mads Møllgaard gjorde rent bord, da Dansk Volleyball Forbund skulle kåre Årets Fund i VolleyLigaen 2012-2013.

Nora Møllgaard fra Holte IF har især gjort sig bemærket ved at sætte stort pres på modstanderne via sin meget stærke serv.

Og Mads Møllgaard fra Gentofte Volley har i sæsonens løb blandt andet leveret en solid præstation ved U20 EM i Randers samt spillet sig til en dominerende rolle på ligaholdet i Gentofte Volley.

Kollegerne i damernes VolleyLiga kunne igen ikke se sig uden om Mia Kloth Jørgensen fra Holte IF, der for 10. år i træk blev kåret til Årets Liberospiller.

Lykke Groot Degner fra Holte IF blev kåret som Årets spiller hos damerne, mens Jared Krause fra Middelfart VK tog prisen hos herrerne.

Det er spillerne fra VolleyLigaen, der har stemt på deres favorit til Årets Hold. Spillerne har ikke kunnet stemme på holdkammerater.

 

Årets hold i VolleyLigaen 2012-2013 – Damer 

Hæver: Denise van De Mortel, Frederiksberg Volley
Kantspillere: Triin Kuusk, Fortuna Odense & Trine Kjelstrup, Brøndby VK
Centerspillere: Lærke Mygind Grønfeldt, Holte IF & Katie Post, Brøndby VK
Diagonalspiller: Lykke Groot Degner, Holte IF
Liberospiller: Mia Kloth Jørgensen, Holte IF

Træner: Sven-Erik Lauridsen, Holte IF

Årets danske fund: Nora Møllgaard, Holte IF
Årets spiller: Lykke Groot Degner, Holte IF

 

Årets hold i VolleyLigaen 2012-2013 – Herre 

Hæver: Jared Krause, Middelfart VK
Kantspillere: Josh Thorpe, Marienlyst & Peter Lundgren, Middelfart VK
Centerspillere: Daniel Thomsen, Middelfart VK & Kyle Masterson, Marienlyst
Diagonalspiller: Chris Kozlarek, Marienlyst
Liberospiller: Ibrahim Alievski, Gentofte Volley

Træner: Peter Kjellerup, Spentrup IF

Årets danske fund: Mads Møllgaard, Gentofte Volley
Årets spiller: Jared Krause, Middelfart VK

 

Årets dommer i VolleyLigaen 2012-2013

Hans-Ole Nielsen

Del nyhed

LÆS OGSÅ