Ny assistent for dame A-landsholdet

Dame A-landsholdet skal fra d. 23-27. maj deltage i VM-kvalifikationen i en turnering i Hviderusland. Perioden op til skal der trænes intensivt og bla. gennemføres en træningslejr i Polen og officielle landskampe mod Sverige. Headcoach Sven-Erik Lauridsen bliver atter assisteret af Fortunas ass. træner Mikael Hauge, som vil have hovedansvaret for den taktiske og statistiske…

:


Dame A-landsholdet skal fra d. 23-27. maj deltage i VM-kvalifikationen i en turnering i Hviderusland. Perioden op til skal der trænes intensivt og bla. gennemføres en træningslejr i Polen og officielle landskampe mod Sverige.

Headcoach Sven-Erik Lauridsen bliver atter assisteret af Fortunas ass. træner Mikael Hauge, som vil have hovedansvaret for den taktiske og statistiske forberedelse. Som ny teknisk assistent bliver Lars Engell tilknyttet trænergruppen. Lars har været aktiv træner i den danske dameelite i flere år – senest som headcoach for Frederiksbergs damer, der var meget tæt på at snuppe de første medaljer til klubben nogensinde i dette års turnering.

”Jeg glæder mig meget til at arbejde med de bedste danske spillere i landsholdsregi. Desuden ser jeg frem til samarbejdet med de andre dygtige trænere i landstrænergruppen”, udtaler Lars Engell. Headcoach Sven-Erik Lauridsen:”Jeg kender Lars som en seriøs og velforberedt træner og jeg ser frem til at sparre med ham omkring udviklingen af vores bedste damespillere”.

Lars Engell afløser Jens Bang, der efter flere års arbejde omkring diverse landshold, har valgt at lægge alle sine kræfter i arbejdet med Brøndbys Ligadamer.

Del nyhed

LÆS OGSÅ