En fyldt hal i Marienlystcentret dannede rammen om denne ”forbudt for børn” femte og afgørende semifinalekamp, hvor det andet hold til dette års DM-Finaleserie for Herrer i VolleyLigaen skulle findes.
I en tæt og velspillet kamp hvor begge hold havde opture og nedture i løbet af de enkelte sæt, var det hjemmeholdet trak det længste strå i de afgørende faser, og vandt den vigtige kamp. Med resultatet 3-0 (25-22, 28-26, 25-15)
Marienlysts modstander i finaleserien bliver Gentofte Volley der via 3-0 i kampe mod Spentrup IF sikrede sig finaledeltagelsen.
Den første DM-Finalekamp for Herrer afvikles tirsdag d. 2/4 kl. 19:00 i Marienlystcentret.