Semifinaler Damer

Denne uges TV-kamp på Kanal Sport er første Semifinalekamp for Damer mellem Fortuna Odense og Holte IF, kampen spilles tirsdag d. 5. marts kl. 19:00 i Marienlystcentret. Kampen mellem de to rutinerede slutspilshold må betragtes som åben, med Holte IF som svag favorit grundet sæsonens hidtidige forløb. Hjemmeholdet Fortuna Odense har vist stigende formkurve på…

:


Denne uges TV-kamp på Kanal Sport er første Semifinalekamp for Damer mellem Fortuna Odense og Holte IF, kampen spilles tirsdag d. 5. marts kl. 19:00 i Marienlystcentret.

Kampen mellem de to rutinerede slutspilshold må betragtes som åben, med Holte IF som svag favorit grundet sæsonens hidtidige forløb.

Hjemmeholdet Fortuna Odense har vist stigende formkurve på det sidste, og har flere spillere på holdet der har stået i netop disse afgørende kampe rigtig mange gange. Så det vil helt sikkert spille deres chance for at komme godt fra start i denne semifinaleserie.

Holte IF er på udebane, men kommer med mindst lige så meget erfaring i at spille afgørende kampe. Samtidig er situationen den at Holte IF har vundet de sidste 14 kampe i VolleyLigaen, og det må også påvirke troen på eget spil. Det sidste nederlag var med 3-2 til Fortuna Odense, d. 20/11 i Holte Hallen.

Den anden semifinaleserie for damer står mellem Frederiksberg Volley og Brøndby VK. Deres første kamp spilles onsdag d. 6. marts kl. 19:00 i Bülowsvejhallen. Her venter også en åben og tæt serie, hvor alt kan ske.

Det samlede program for Damernes Semifinalekampe kan ses her >>

Del nyhed

LÆS OGSÅ