Tredje kamp ved EM-kvalen i Ungarn blev en tæt affære. Ungarn (HUN) der på
forhånd havde vundet over Kroatien og tabt 3-2 til Grækenland (Ungarn var foran
14-8 i 5. sæt!)
Ungarene kom med stor fysik, men DK kunne næsten stå imod med kløgt og bedre
modtagning. Til sidst blev det dog den brutale kraft der trak det længste strå,
og det er forbandet surt at vi taber sådan en kamp.
Trods det en generelt opløftende indsats af DK, men det handler om at være
bedst til sidst og det var HUN.
Mads Møllgaard bliver vores og kampens man of the match med imponerende 31
point, men der var flere om buddet. Jonathan Møller var tilbage på kanten med
verdens stiveste ryg og var tydeligt tynget af dette kampen igennem.Dog
stabiliserede han vores modtagning og var helt forrygende i forsvaret.
Unge Marcus Mensel scorede 18 point på komplementæren og havde effektivitet
på 54% og fik lidt af et gennembrud i dagens kamp på den internationale scene.
Hæver Sebastian Holm servede 23 gange. Desuden gjorde især Andreas
Christiansen på centeren også en god figur på midten og bidrog endvidere med
flere gode server.
Overordnet set laver DK i dag relativt få fejl og DK fik demonstreret at der
er mange mærkelige måder at vinde boldene på mod en stor blok. Stor ros til DK’s
modtagning som overmatcher HUN’s ditto.
Så selvom holdet lige umiddelbart er skuffet over at tabe kampen viste holdet
idag at der er masser af vilje og fight og ser frem til at følge op på dagens
indsats mod Kroatien der også har deres første sejr tilgode i turneringen.