I denne uge blev det officielt at Team Danmark ikke længere støtter det danske Beachlandshold. Alligevel har Dansk Volleyball Forbund valgt at lave en halvtidsansættelse af Peter Lyø gældende frem til 2014.
Vi har gennem hele sommerperioden været i dialog med Team Danmark, så det kommer ikke bag på os at vi ikke længere vil modtage støtte. Vi er selvfølgelig rigtig kede af at vi ikke længere er støtteberettiget og det vil naturligvis forringe mulighederne vores bedste beachspillere.
Peter Lyø har præsenteret bestyrelsen for et landsholds- og udviklingsprogram for den kommende sæson. Der er lagt en god og seriøs plan, der omfatter både træning og coaching af landsholdet, men også af en gruppe unge talentfulde spillere. Ligeledes forventes der først i det nye år at blive indgået en samarbejdsaftale med vores tre største beachklubber med fokus på styrkelsen af talentarbejdet.
Vi ser frem til et godt samarbejde med Peter Lyø og vil spændt følger vores beachlandsholds udvikling og glæder os til at følge dem i kampe her hjemme og ude i Europa.