Volleyball Danmarks talentudviklingsarbejde er baseret på en bred og inkluderende filosofi. Det betyder, at vi ønsker at give så mange potentielle talenter som muligt muligheden for at dygtiggøre sig og måske endda prøve kræfter med landsholdet.
Her er en oversigt over hvilket aktiviteter, vi i Volleyball Danmark tilbyder fra ungdom frem mod seniorlandsholdene.
Aktiviteter for talentudvikling i beachvolleyball
talentcenter
Talentcenter er for U18 og U20 spillere. Hen over sommeren (maj-august) er der ugentlige træninger i talentcentrene for de mest talentfulde unge beachvolleyball spillere.
Hvor: Talentcenter afvikles på 3 lokationer i København, Odense og Aarhus
Hvordan: Spilleren tilmelder sig try-out i et talentcenter. Efter try-outperioden udtages en trup på max 8 spillere for U18 og U20 for hvert køn.
Landsholdsbasen
Landsholdsbasen er den nationale træningsbase for landsholdsspillere samt for spillere med potentiale til at udvikle sig til landsholdsspillere.
Hvor: København
Hvordan: Spilleren udtages til landsholdsbasen af landstræneren.
beachvolleyball CAMPS
Volleyball Danmarks camps er en række samlinger hen over året, hvor man som spiller kan fordybe sig ekstra meget i træningen over flere dage
Ungdomslandshold
Volleyball Danmark deltager i internationale ungdomslandsholdsturneringer under CEV for aldersgrupperne U18, U20 og U22, samt i FIVB-turneringer for aldersgrupperne U19 og U21
Hvor: Lokationer og tidspunkter for træningssamlinger varierer.
Hvordan: Spilleren udtages af landstræneren
A-Landshold
A-landsholdet består af Danmarks bedste beachvolleyballspillere. Holdene deltager i forskellige landsholdsturneringer afhængigt af europæiske ranglistepoint, mm.
Hvor: Lokationer og tidspunkter for træningssamlinger varierer.
Hvordan: Spilleren udtages af landstræneren