Selvom vi har flere drenge i sporten end tidligere, er der fortsat et potentiale for at få endnu flere med. Vi ønsker flere drengehold i rækkerne og flere drenge i klubberne, fordi vi tror på, at volleyball og beachvolleyball har noget særligt at tilbyde netop denne målgruppe.
Derfor sætter vi i de kommende uger fokus på indsatsen for at få flere drenge til at vælge volleyball og beachvolleyball – og på, hvordan vi sammen kan skabe stærke og attraktive idrætsmiljøer for endnu flere unge drenge.
Læs mere her:
Input fra KLubber
Rekruttering: Hvordan tiltrækkes drengene?
- Sneboldseffekten og relationer: Flere klubber peger på, at drenge tiltrækker drenge. De første spillere er de sværeste at hente, men så snart der er en lille kerne, følger venner og klassekammerater ofte med.
- “Tag-en-ven-med”-konceptet (Pizzamodellen): Flere af klubberne har haft stor
succes med målrettede arrangementer, hvor spillere inviterer en ven med til en
træning, der afsluttes med pizza og sodavand. Det har i konkrete tilfælde skabt hele årgange af drengespillere. - Skolesamarbejde og idrætstimer: Lokale skoleforløb, idrætsdage, åben hal i
frikvarterer og skolevolleystævner er vigtige for at skabe synlighed. Selvom det ikke altid skaber øjeblikkelig konvertering til klubmedlemmer, planter det en viden om sporten, som gør, at de ofte henvender sig senere. En mindre klub fremhæver desuden effekten af at have en idrætslærer som klubtræner, hvor en mellemstor klubs anbefaler intense forløb i 2.-3. klasse (3-4 gange over 2 uger) for at plante interessen tidligt. - Målrettet “Wauuuwfaktor” til drenge: Fokus på at opsøge drenge anderledes end piger i skolerne, anført af unge, mandlige trænere, der kan imponere og gøre volley sejt.
- “Flygtninge” fra præstationsmiljøer (Fodbold-eBekten): Mange drenge i 10–14-årsalderen søger mod volleyball efter dårlige oplevelser i meget elitære og
præstationsprægede miljøer (særligt fodbold). De vil stadig gerne gå til en holdsport med en bold, men søger et miljø med mindre pres og mere plads til den enkelte. - Tryghed gennem det samme ansigt: I skolesamarbejdet er det en kæmpe fordel, at den samme gennemgående træner kører skoleforløbene og efterfølgende tager imod drengene i klubben. Det skaber genkendelighed og tryghed for de nye spillere.
- Synlighed via digitale kanaler: En af de store klubber benytter platforme som f.eks. Motivu samt sociale medier til at skabe synlighed i lokalområdet, hvilket skaber mange direkte henvendelser.
- Tidlig rekruttering: Vigtigheden af at opbygge en grundstamme på 4-6 drenge i kidsalderen, som senere kan fungere som magnet for U15-drenge.
- Efterskole-effekten som primær motor: Erfaringer med efterskoleelever som en stor kilde til U20-spillere, og vigtigheden af en bred klubstruktur, der kan rumme dem på flere niveauer. I stedet for blot at fange dem, når de kommer hjem, opsøger klubben efterskolerne for at sprede budskabet om klubben til unge, der først stifter bekendtskab med volley på efterskolen.
Fastholdelse: Hvordan bliver de i klubben?
- Forbilleder og unge trænere: Det vægtes højt at bruge ældre spillere (f.eks. liga- eller 1. divisionsspillere) som trænere og assistenter. Drengene spejler sig i et “image” og i dygtige forbilleder, de respekterer, snarere end blot volleyballfaglig viden fra forældretrænere. Åbne træninger i ferier på tværs af årgange, hvor de yngre kan spejle sig i de ældre og de kan spille med/mod hinanden.
- Krav og identitetsbygning: En større klub oplever, at drenge reagerer meget positivt på, at der stilles krav til dem (fremmøde, tidsfrister, tøj, opførsel). Det skaber en stærk volleyball-identitet og en følelse af at være “uundværlig” på holdet, frem for bare “at gå til noget”. Modsat denne klub påpeger anden større klub, at sporten ikke altid behøver at være det vigtigste. Der skal være tid og ro til hygge, trivsel og individuel udvikling, hvor drengene ikke føler, de konstant bliver målt og vejet.
- Fleksible træningstilbud (Undgå at punktere holdet): For de ældre, ambitiøse drenge kan man tilbyde 1 ugentlig træning på et højere niveau (f.eks. herre/senior), samtidig med at de bliver på deres alderssvarende ungdomshold. På den måde fastholder man det sociale holdfællesskab uden at ødelægge holdet ved at rykke de 2-3 bedste spillere permanent op.
- Aktiv støtte i svære overgangsfaser: Klubben skal aktivt italesætte og acceptere, at skole, gymnasium og venner fylder i perioder. Ved at mindske presset på drengene i disse overgange, undgår man, at de melder sig helt ud.
- Sociale aktiviteter uden for banen: Forbindelsen til klubben styrkes markant gennem sociale arrangementer. Klubberne arrangerer alt fra fælles aftensmad, Champions League-aftener, shelterture, fodboldgolf og ture til Airtrix / svømmehal til egentlige teambuildingsforløb.
- Medejerskab: At engagere de unge drenge som hjælpe- eller assistenttrænere gør dem mere tilknyttede, fordi de føler sig værdsat og vigtige for klubben. En klub har haft succes med et ungeudvalg, hvor drengene måske ikke altid er de mest strukturerede til planlægningen, men hvor de (med støtte fra pigerne) vokser med opgaven, tager ansvar for konkrete opgaver og føler medejerskab. Klubtøj, man kan bære i skolen, fungerer også som identitetsmarkør og omvandrende reklame.
- Deltagelse i kampe/stævner: Kampe og stævner er altafgørende for at holde drengene motiverede. Det fungerer som et stærkt socialt fundament, hvor spillerne for alvor rystes sammen. Særligt deltagelse i weekendstævner beskrives som en decideret “gamechanger” i forhold til at holde drengene motiverede og engagerede i sporten.
- Fastholdelse under efterskoleophold: En klub har løbende kontakt og inviterer deres spillere der er på efterskole med til DM-kvalifikationer for at holde fast i dem.
Træningens form og indhold
- Høj intensitet og konkurrence: Drenge motiveres af høj intensitet, målbare succeser og et træningsmiljø, hvor der er plads til at gå op i at vinde og tabe. Erfaringen viser, at drenge ofte lærer bedst med kroppen, mens piger i højere grad bearbejder træningen med hovedet. Derfor mister drenge hurtigt fokus ved rolig og stationær tekniktræning. For at fastholde deres engagement og fokus bør træningen bygges op omkring spilnære øvelser og masser af kampsituationer, hvor pulsen kommer op, og de kan gøre sig konkrete, fysiske erfaringer.
- Masser af boldberøringer: Træningen bør opbygges med så meget boldarbejde som overhovedet muligt (selv i opvarmningen), gerne 1-og-1 eller 2-og-2. Det sikrer, at nye spillere ikke falder igennem i store spiløvelser, men kan udvikle sig i eget tempo.
- Opdeling vs. mix: Erfaringerne er lidt delte, men supplerer hinanden:
- En klub påpeger vigtigheden af hurtigt at have et rent drengehold, da de har oplevet at miste drenge, hvis de udelukkende trænede med piger.
- To klubber kører holdsamarbejde på tværs (f.eks. baner ved siden af hinanden) og arrangerer månedlige mix-turneringer på tværs af køn og niveau for at styrke klubbens samlede sociale fundament.
- En mindre klub omfavner mix-konceptet fuldt ud på tværs af alder og køn, da det er nødvendigt for at stille hold, og fokuserer på “hygge- og
fællesskabsspillere”. - En klub U15 drenge og piger træner fast sammen og spiller 6-mands mix indtil U17-alderen, hvilket fungerer upåklageligt i mindre årgange.
Forældrenes rolle og organisering (gælder både piger og drenge)
- Forældrenetværk er afgørende: Særligt for spillere under 15 år er forældrene den største barriere eller den største hjælp. Hvis forældrene ikke prioriterer stævner eller kørsel, udebliver drengene. Klubberne anbefaler at lave stærke forældregrupper og tilknytte forældre som holdledere for at løfte det praktiske ansvar fra træneren.
- Klare rammer og kontrakter: En klub har indført spiller/forældre-kontrakter for at forpligte forældrene til at svare på begivenheder på Holdsport i bytte for, at klubben leverer en klar årsplan i god tid.
