Gentofte og Hvidovre er som de to første hold klar til Final 4 i Frederiksberg Hallen den 16. og 17. december.
De to første kvartfinaler i pokalturneringen blev spilet i går aftes.
Gentofte levnede ikke sin modstander fra Frederiksberg mange chancer og lukkede kampen med sikre 3-0 (25-16, 25-21, 25-10).
I kvartfinalen mellem Hvidovre og ASV Århus, blev det hjemmeholdet, som trak det længste strå. Hvidovre sikrede sig en plads i Final 4 ved at vinde 3-0 (25-19, 25-20, 25-17).
Final 4 i pokalturneringen afvikles for tredje år i træk i Frederiksberg Hallen. Fredag den 16. december spilles semifinalerne, hvor der er fri entré.
Lørdag er der pokalfinaler for både damer og herrer.
Køber du din billet til pokalfinalerne online her, kan du tage en ven med gratis.
Studerende og børn under 16 år kommer gratis.
Du kan komme gratis ind til pokalfinalerne, hvis du køber billet til Dansk Volleyball Galla 2016, hvor hele Volleyball Danmark er med til at fejre dansk volleyball og beachvolley. Læs mere om gallaen og køb billet her.