Fortjent EM-sensation: Danmarks volleyherrer i 1/8-finalen efter sejr over Hviderusland

2013 CEV VELUX Volleyball European Championship – Men, Final Round Odense, Denmark, 22. september 2013 Hviderusland – Danmark: 2-3 (21-25, 25-17, 25-23, 20-25, 11-15) Danmark leverede sensationen ved EM i volleyball, da de danske volleyherrer hamrede Hviderusland ud af banen i holdets hidtil bedste kamp i turneringen. Alle fem sæt skulle i brug for at…

:


2013 CEV VELUX Volleyball European Championship – Men, Final Round
Odense, Denmark, 22. september 2013
Hviderusland – Danmark: 2-3 (21-25, 25-17, 25-23, 20-25, 11-15)

Danmark leverede sensationen ved EM i volleyball, da de danske volleyherrer hamrede Hviderusland ud af banen i holdets hidtil bedste kamp i turneringen. Alle fem sæt skulle i brug for at finde en vinder af gyserkampen.

Alt gik op i en højere enhed, da Danmark i dag vandt 3-2 over Hviderusland i skæbnekampen i Gruppe A, hvor kun en sejr kunne sikre det videre avancement i turneringen.

”Jeg er så glad. Vi spillede godt i den første kamp, vi spillede endnu bedre i går, og i dag spiller vi fantastisk. Der er så mange af drengene, der tager ansvar og spiller deres livs kamp. Det er en drøm, der går i opfyldelse. EN kæmpe tak til alle fansene, der har været sublime alle dagene og virkelig får det bedste frem i os. Vi kunne ikke have klaret den uden dem,” siger den danske anfører Kristian Knudsen.

Landstræner Fred Sturm:
”Vi sagde inden EM, at vi skulle blive bedre kamp for kamp, og det blev vi. En fantastisk præstation af holdet. Jeg er meget stolt af, at vi formår at rejse os igen efter at have været helt nede i andet sæt. Det kræver stor mental styrke at finde og holde fast i momentum. Drengene skal have al den kredit, som de overhovedet kan få.”

Med dagens sejr ender Danmark på tredjepladsen i Gruppe A, hvilket giver adgang til 1/8-finalen i Aarhus. Her skal Danmark møde 2’eren fra Gruppe C i Herning. Det kan både blive Serbien eller Holland. Det afgøres senere i dag.

Del nyhed

LÆS OGSÅ