Vil jeres klub være vært for et Ungdoms-DM?

Alle klubber har mulighed for at byde ind som arrangør af et Ungdoms-DM for U15, U17 og U20. Så hvis I gerne vil give jeres ungdomshold hjemmebane og samtidig være med til at skabe rammerne om et stort ungdomsmesterskab, er det nu, I skal byde ind.

:


Som arrangørklub skal I blandt andet:

  • Booke hal/ haller med 4 baner – med god plads rundt om banerne
  • Sørge for overnatning til deltagerne – op til 20 deltagende hold
  • Sørge for mad til deltagerne
  • Stille med den nødvendige organisation og frivillige til afviklingen

Læs mere om forpligtelserne som arrangør af Ungdoms-DM her.

Ny mulighed for U20-DM

For U20-DM åbner Volleyball Danmark samtidig for, at klubber kan søge om at blive vært for mesterskabet i en 3-årig periode.

Muligheden kommer på baggrund af input fra klubberne, hvor især gode faciliteter og stærke rammer omkring kampafviklingen blev fremhævet som afgørende for et godt U20-DM.

Et 3-årigt værtskab giver samtidig arrangørklubben mulighed for at udvikle mesterskabet fra år til år, opbygge erfaring og skabe en stærkere ramme omkring eventet.

Alle klubber kan søge om et 3-årigt værtskab. Der kan søges om et nyt værtskab, når der er ét år tilbage af den nuværende værtsperiode.

Kriterierne for et 3-årigt U20-værtskab er :

  • Gode og egnede faciliteter – langbane prioriteres højt
  • Kapacitet til at afvikle for både herrer og kvinder på samme lokation
  • Tilstrækkelig arrangør- og frivilligkapacitet
  • Mulighed for at afvikle U20-DM på et højt sportsligt og organisatorisk niveau
  • Villighed til at være vært i tre år og udvikle eventet løbende med Volleyball Danmark

Del nyhed

LÆS OGSÅ