Herrelandshold volleyball

SVERIGE VINDER NORDIC CUP EFTER FINALE MOD DANMARK

Den tredje udgave af Nordic Cup – Varde løb af stablen i sidste uge, hvor vores nordiske naboer sikrede sig pokalen efter finalesejr over Danmark.

:


Udover Danmark og Sverige deltog også England og Grønland, og Danmark lagde ud mod sidstnævnte torsdag aften i Nordenskov. Her vandt de danske drenge 25-4, 25-10, 25-9, mens Sverige også vandt deres kamp over England (25-15, 25-16, 25-12).

Fredag stod England på den anden side af nettet, og her vandt Danmark igen 3-0 (25-12, 26-24, 25-19), og i det andet opgør vandt Sverige også deres kamp over Grønland (28-8, 25-10, 25-10).

Der var dermed lagt op til finale mellem Danmark og Sverige lørdag aften i Helle Hallen, og kampen startede ud med et tæt sæt, der endte 34-32 i svenskernes favør. Det så ud til at tage pusten fra det danske landshold, der tabte de to efterfølgende sæt 17-25 og 12-25. I dagens anden kamp vandt England over Grønland (25-15, 25-21, 25-13).

Tillykke til Sverige med titlen som Nordic Cup-vindere 2026!

Tak til Nordenskov UIF og Varde Kommune for afvikling af turneringen i de fantastiske rammer i Helle Hallen.

På torsdag rejser det danske landshold til Rumænien, hvor der venter to træningskampe mod deres landshold, inden turen går videre til Letland og yderligere to træningskampe. I starten af september går turen til Tyrket, som bliver sidste step i den intensive forberedelse frem mod EM, hvor Danmark spiller åbningskamp mod værterne fra Finland den 10. september. 🇫🇮

Del nyhed

LÆS OGSÅ