Lektionsplaner
Læringsmål
Idræt på ungdomsuddannelserne lægger vægt på almen dannelse gennem idrætsudøvelse. Det vil sige, at der i disse forløb bliver lagt vægt på emner som kropsbevidsthed, holdspil, samarbejde og boldbasis. Målet er, at eleverne opnår kropslige kompetencer indenfor Volleyball og derigennem blandt andet opnår forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Nederst på siden finder du specifikke mål for idrætsundervisningen.
Lektionens opbygning
- Hvad skal eleven lære?
- Opvarmning
- Tekniske småøvelser med baggerslag, fingerslag, og kommunikation
- Smash
- Motorik/koordinering og samarbejde
- Serv
- Forsvar og spilsituationer
- Evaluering/hvad har du lært?
Hvad skal eleven lære?
- At kunne beherske fingerslag, baggerslag og serv i spillet
- At kunne beherske smash
- At kunne beherske en under- eller overhåndserv
- At finde spille rytme og kommunikere på banen
- At kende til reglerne og kunne spille spillet
- At kunne bruge de faglige ord og begreber, der bruges i spillet
Fællesmål
Volleyball som boldspilsforløb i idrætsundervisningen opfylder de overordnede retningslinjer for de faglige mål i idræt på ungdomsuddannelser.
Nedenfor ses de faglige mål, som vi arbejder med i forløbene til ungdomsuddannelserne indenfor de forskellige områder.
Alsidig idrætsundervisning
Træning og idrætsdicipliner
- Eleverne skal gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
- Eleverne skal udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- Eleverne skal beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Boldspil
- Eleverne skal opnå færdigheder indenfor boldbasis samt holdspil.
Rolleforståelse og idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Eleverne skal indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Kernestoffet
Kernestof som Volleyball vil kunne indgå under:
- Aktiviteter der træner den fysiske kapacitet
- Aktiviteter der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
- Aktiviteter der fokuserer på samarbejde og etik