Øvelsesbanken

Forsvar efter blok

Øve sig i at komme hurtigt ned i forsvarsposition efter at have stået ved en blokadeposition

Beskrivelse

Spiller 1 står ved pos. 4, klar til at udføre en blokade. Spiller 2 står ved pos. 2 med 2 bolde. Spiller 1 markerer en blokade og tager derefter et par hurtige skridt ned i banen til 3-meterlinjen. Spiller 2 smasher bolden ned på spiller 1, som står klar efter sin blokade, og spiller 1 spiller forsvar på smashet/spiller bolden op til hæverpositionen. Herefter returnere spiller 1 igen til pos. 4 ved nettet, og øvelsen gentages. Spiller 3 står på hæverpositionen og henter/returnerer bolden til spiller 2\. Efter 5 gentagelser roteres én plads.

Formål:
– Øve sig i at komme hurtigt ned i forsvarsposition efter at have stået ved en blokadeposition
– Lære at stå klar i forsvar

Variation:
Niveau 1: Spiller 1 udfører blokaden og stiller sig klar i forsvarsposition, spiller 2 kaster en bold som spiller 1 griber. Spiller 3 griber bolden og afleverer til spiller 2.
Niveau 2: Spiller 1 udfører blokaden og stiller sig herefter klar i forsvarspositionen, spiller 2 kaster en bold som spiller 1 returnerer med et volleyslag. Spiller 3 griber bolden og afleverer til spiller 2.
Niveau 3: Spiller 1 udfører blokaden og stiller sig klar i forsvarsposition, spiller 2 smasher på spiller 1 som returnerer med et volleyslag. Spiller 3 griber bolden og hæver bagud til spiller 2.