Øvelsesbanken

Fingerslag for to personer med løb

Øve sig på at lave et præcist fingerslag i bevægelse og komme hurtigt tilbage i startposition.

Beskrivelse

2 til 12 per bane (der arbejdes i par på 2 spillere).

Spiller 1 spiller over til spiller 2 med et fingerslag. Spiller 2 modtager med et fingerslag og fortsætter med at spille fingerslag op til sig selv (mellemspil) to, tre gange. Alt imens spiller 1 løber rundt om spiller 2 og tilbage til sin udgangsposition.

Spiller 2 spiller fingerslag over til spiller 1, som laver mellemspil mens spiller 2 løber rundt om spiller 1\. Dette fortsættes.

Formål:
At øve sig på at lave et præcist fingerslag i bevægelse og komme hurtigt tilbage i startposition.

Fokuspunkter:
At spillerne er så hurtige, at den modtagende spiller kan nøjes med at lave 1-2 mellemspil før bolden spilles over til medspilleren.

Variation:
Niveau 1: Der laves kun fingerslagskast
Niveau 2: Der laves fingerslag over hovedet på sig selv, mens det lange skal være et fingerslagskast
Niveau 3: Der laves kun fingerslag

Udstyr/rekvisitter:
– Bolde og kegler
– Hel volleyballbane med/uden opsat net