Klub

En fremragende uge med volleyball for alle!

Uge 35 blev endnu en begivenhedsrig uge for konsulenterne i Bredde/ungdom, dyk ned i nogle af oplevelserne her: Trænerweekend skaber stærkere klubber UCC hallen i Skovlunde lagde rammer til en weekend med trænerrollens ABC, hvor 40 trænere deltog for at dygtiggøre sig til en hverdag som træner og udvikler for vores udøvere. Trænersamlinger er den…

:


Uge 35 blev endnu en begivenhedsrig uge for konsulenterne i Bredde/ungdom, dyk ned i nogle af oplevelserne her:

Trænerweekend skaber stærkere klubber

UCC hallen i Skovlunde lagde rammer til en weekend med trænerrollens ABC, hvor 40 trænere deltog for at dygtiggøre sig til en hverdag som træner og udvikler for vores udøvere.

Trænersamlinger er den bedste måde at indgå i trænerfællesskaber med ligesindede, hvor man både bliver inspireret og skal inspirere.

Næste gang vi tager hul på en fantastisk weekend er den 23 og 24. september i Middelfart.

Ramasjang Volley er den bedste introduktion for de helt små

Flere kommuner bruger hvert år Volleyball Danmarks institutionstilbud ”Ramasjang Volley” som er med til at få børn i bevægelse fra en tidlig alder under kyndig vejledning af vores konsulenter – her er der fokus på introduktion til sporten samt rekruttering til de nærmeste klubber herefter. I den forgangne uge tog vi hul på endnu et forløb i Brøndby Kommune, hvor 5 institutioner blev samlet til en fantastisk formiddag.

Et CSR arbejde med dybere mening

Volleyball Danmark har engageret sig i Julemærkefondens arbejde med fokus på børn i mistrivsel, og vi VED hvad sporten kan gøre i sådanne fællesskaber. 8 gange om året er vores konsulentteam på besøg på et af de danske Julemærkehjem, hvor vi bringer KidsVolley helt ind i bevidstheden hos de unge mennesker, således de både under og efter opholdet på Julemærkehjemmet har mulighed for være en del af volleyball fællesskabet – sammen med Julemærkefonden er det et af fokusområderne at introducere til sporten og skabe en bro til barnets daglige foreningsliv udenfor Julemærkehjemmet.

Vi vil have flere børn til sporten

Hvis du sidder i en klub, institution eller et fællesskab, hvor du tror at volleyball kan bringe glæde og værdi, så kontakt vores chef for bredde/ungdom, Christina Attrup Juhl her på mail.

Del nyhed

LÆS OGSÅ