- Husk at invitere alle dine spillere med til kampe og stævner, så alle oplever fællesskabet, og det at være med på et hold
- Som træner er du med til at skabe Fairplay. Det betyder, at du er forgangsperson for at tale anerkendende og ordentlig til modspillere og dommere. Sker det modsatte hos spillere eller forældre skal du, selvom det kan være svært, forsøge at bremse det med det samme. En god konkret måde at vise Fairplay er ved at lære børnene at sige tak for kampen til både modstandere og dommer uanset resultatet
- Mestring og fællesskaber er meget vigtigere end resultater
- Ros, giv ideer og muligheder frem for kritik. Husk at godt humør også smitter
- Som træner er det en god ide at gøre forældrene opmærksomme på Kidsvolleys værdier og de gode anbefalinger til forældre
- De andre holds trænere er dine kollegaer. De kan have andre holdninger eller ideer end dig selv. Respekter dem og kommuniker i en konstruktiv dialog, så bliver det et godt og læringsrigt trænermiljø
- Kommenter og påvirk ikke altid. Vær fair og hjælp med linjer osv.
- Hvis der er fælles afslutning i hallen efter stævnet, så deltag med dit hold, det giver en god afslutning på dagen
- Ros dine spillere inden I siger farvel til hinanden, og sig du glæder dig til at se dem til næste træning
- Husk at der er fokus på mestring og at det er mindre relevant at fokusere på, om en kamp er vundet eller tabt. Læg derfor også vægt på børnenes udvikling af samarbejdsevner og overblik